- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
311

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

311

Fjærkræavlen synes i ældre tid at have været ringe, i
Tryssil f. eks. saa godt som ingen. Thi A. C. Smith skriver, «at
de tamme Fugle kjende vi intet til i disse Egne. En
Gaase-Kraase, en Ande-Ragu, en Kylling-Steg, en Ægge-Bubbert blive
ikke de Retter, hvormed Trysilderen kan have den Ære at
opvarte sine Gjæster».

Hønseholdet har i de senere aar taget sig adskillig op i
amtet.

I mange distrikter indføres forædlede hønseracer, og fra
enkelte distrikter sælges endel æg. I Nordre Østerdalen indføres
endnu æg udenbygdsfra.

Udklækningsapparater er anskaffede paa flere steder paa
Hedemarken, og tidsmæssige hønsehuse bliver mere og mere
almindelige.

Der holdes dog for daarlige høns paa mange steder, og der
fodres for ensidigt og stærkt.

Paa Oplandene klages over, at hønsene spiser sine æg, og
med de strenge vintre og den lange vinterindespærring er man
vistnok særlig udsat for den ulempe.

For at hindre dette bør man undgaa overfedning af dyrene
og benytte enhver anledning til at lade dem komme ud og
vintertiden igjennem forsyne dem med rigelig kalkholdig sand.

Efter regnskab i 1901 fra Romedal har 36 høns, af værdi
kr. 105.00, væsentlig hvide italienere, forvoldt en udgift af kr.
267, de samlede indtægter af kyllinger, æg o. s. v. var kr. 437,
fortjenesten følgelig kr. 4.70 pr. høne.

34 høns lagde i aarets løb 3 518 æg eller 103 æg pr. høne.

En god, ung italiener eller minorcahøne lægger omtrent 130
æg om aaret, hvilket å 5 øre pr. stykke udgjør kr. 6.50; foderet
anslaaes i regelen til kr. 3.50 pr. høne pr. aar. Uden at regne
salg af kyllinger og gjødning vil indtægten af en høne i en
mindre flok blive omtrent kr. 3.00 om aaret.

I valget af race har der været adskillige forandringer ved
hønseavlen. De engang saa yndede, store, prægtige kokinkinesere
er saagodtsom forsvundne her i landet, mens de nyere racer:
plymouth rocks, orpingtons og wyandotter, men først og fremst de
brune italienere er i jevn fremgang.

Kan hønsene gaa frit ude, da trives de bedst; naar de holdes
inde om vinteren eller om sommeren maa gaa indenfor en trang
indhegning, da kan foderet ikke blive alsidigt nok. Der bliver
ikke noget større udbytte, naar man uge efter uge fodrer med
samme kost.

Man regner italienerne (brune, hvide, graa-, blaatavlede og
sorte) og minorcas som de bedste æglæggere og som de racer,
der egner sig bedst for vort land. Kyllingerne af italienere be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free