Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
HEDEMAKKENS AMT.
de gider æde, og deres føde maa veksle, saa de gjødes — lidt
salt i maden er nødvendig.
Melkeaffald eller rodfrugter — poteter, turnips, kaalrabi o. 1.
— maa man ha til svinene, hvis ikke bør man lade være at
holde svin.
Hel, halvkogt mais, passende varm, er udmærket foder.
Skal man undgaa blødt flesk, bør svinene gaa ude saameget
som muligt. Alle avlsdyr maa ud aaret rundt, naar veiret
tillader det.
Maaltiderne maa gives regelmæssig.
Alle høstunggriser maa have melk og maisgj æring de første
3—4 maaneder, indtil de kan erholde grønfoder.
Alle svin maa være fede og ikke bustede — bliver de
bustede, kommer det af ufuldstændig ernæring eller af kulde.
Alle trivelige svin holder sig rene.
Rotter i svinehuset maa udryddes.
Svinene er efter den officielle statistik tiltaget fra 1890 til
1900 med et antal af 8896, om hvilken forøgelse imidlertid
tidligere er bemærket, at den vistnok er mere tilsyneladende, da
svinene i 1900 er tællet før juleslagtningen.
Ren. Tamren findes i amtets nordlige del. Der er endnu
endel tamren paa østsiden af Fæmunden paa det for dem
reserverede terræn, derhos var der ren i fjeldstrækningen mellem
Lille-Elvedalen, Kvikne og Opdal. Disse sidste gjør megen skade
paa beitestrækningerne, og de tre herredstyrelser satte sig i
bevægelse for at faa disse ubudne gjæster fjernet. En stor hjord
paa flere tusen dyr, som tidligere holdt til paa strækningen
mellem Kvikne, Tønset og Tolgen og der gjorde stor skade og
foranledigede mange processer, har forladt distriktet og trukket ned
til Sætersdalen.
At de omtalte finner med sine ren er reist bort, forklarer
den tidligere omtalte stærke aftagen i rensdyrenes antal fra
1890—1900.
Renavlen og stridighederne med finnerne er omhandlet senere
under afsnittet om kvæner og finner.
Fjærkræ. De landhøns, som holdes paa afsidesliggende
gaarde, er gjerne smaa dyr, med fjærklædning varierende fra
sort til hvid; de er i regelen dygtige rugere og førere, men
værper smaa og faa æg. Hanerne er kjække dyr, ofte med
smukke, rødglinsende fjær, ikke ulig brune italienere.
Den gamle høne er i den senere tid efterhaanden opblandet
med indførte racer, særlig brahmas og kokins, saa nogen
konstant landrace nu ikke kan paavises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
