Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
HEDEMAKKENS AMT.
maatte sørge for, at væggen ikke blev skadet af ovnsvarmen, blev
væggen tildels ombygget for dette øiemed, idet man tillige sløifede
den ene dør, saa at der til kjøkkenet fra stuen kun blev én
indgang. I følge hermed gik ogsaa en anden mindre forandring,
idet den lille hylde til børste og med stok for haandklædet, som
ellers forekommer under forskjellige navne (bustehylde, bustehus,
haandklædekast), flk sin nuværende faste plads paa den mod
ovnen vendende smalside af hjørneskabet ved husdøren. Tilforn
maa hylden ogsaa i østerdalsstuen, ligesom ellers overalt, have havt
plads mellem de to døre til koverne. Dette er ogsaa tilfældet i
et gammelt hus paa Vold i Vang paa Hedemarken, hvor hylden
gaar under et eget navn, pilar.
I stuernes vinduer er glasset nu overalt fæstet med kit til
træværket, men hermed begyndte man hos os først et godt stykke
ind i det 18de aarhundrede. Før den tid var ruderne
sammen-føiede med sprosser af bly eller tin.
For det meste er huset udvendig bordklædt og indvendig
forsynet med panel. I den store stue er der ikke sjelden, især
over vinduerne, malerier fra det 18de aarhundrede, ligesom ved
skabene.
En rigt bemalet stue er der paa Atnosen, hvilken nu er
borgstue. Fra først af har i disse bygninger væggenes runde
stokker været synlige baade indvendig og udvendig.
Tagene er nu paa mange steder tækkede med tagsten af tegl,
en tækning, som ikke var kjendt her paa landsbygderne før
omtrent 1750. Før brugte man kun torv som tækningsmiddel, som
er den varmeste bedækning om vinteren og den kjøligste ved
sommertid. Da man ikke længer anvendte torv, blev det om
vinteren koldt i stuen, hvorfor man indklædte eller forskalede
tagets mønsaas og spærreværk.
Paa tagets ydre er vindskierne og spirene en arv fra den
tidlige middelalder.
Vindskierne er brætter, der følger tagets skraakanter i begge
gavlender og har den bestemmelse at hindre veir og vind i at
rive op tagbedækningen. Det er nu meget sjelden her, som ellers
i fjeldbygderne, at træffe det nederste bord udskaaret i kanten.
Spirenes hovedhensigt er vistnok at dække over fugerne
øverst oppe imellem de fra begge sider sammenstødende
vind-skier. Men de frembringer ogsaa ved sin over taget opragende
top en æsthetisk virkning, idet de udtrykker afslutningen af tagets
stigning fra begge sider.
Saadanne spir er der paa flere stabbure, navnlig paa
gaarden Aas, mellem Fiskvik og skydsstationen Aakre i Rendalen,
samt paa den sidste gaard og omkring Tolgen kirke.
Særeget for Østerdalen er de saakaldte barfrøstuer. Huset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
