Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
323
eller stuen har kun en indgang, som staar midt paa den ene
langside og fører umiddelbart ind i det store rum. Foran denne
indgang er der tilføiet et udskud eller bislag, som har til hensigt
at gjøre stuen lunere.
Paa et saadant bislag er der da sat op et andet stokværk
af laft med gavler i modsat retning af hovedbygningens.
Herved fremkommer der et fritstaaende taarnmæssigt rum, hvortil
adgangen er ad en trappe i hjørnet af bislaget, og som benyttes
til opbevaring af forskjellige ting, især gangklæder.
Stuebygninger med saadan taarnformet forhøining over
dør-svalen kaldes i Østerdalen barfrøstuer. Barfrø er efter Aasen en
udbygning paa forsiden af et hus, et loftrum over forsvalen eller
bislaget. Det sættes i forbindelse med gammelt fransk berfroi
og gammelt tysk bercvrit, bervrit, som betyder et lidet taarn
til forsvar mod fiender; men Aasen føier til, at oprindelsen
er uvis.
Navnet barfrø træffes første gang i Norden i et fredsforlig,
stiftet 1339 i Skaane mellem kong Magnus Smek og Johan Uffesøn,
men her under formen «Barfrith». Dette er igjen en
forvanskning af det i middelhøityske skrifter fra det 12te og 13de
aarhundrede forekommende «Bercvrit» eller «Berfrit», som egentlig
betyder et beleiringstaarn af træ. Hverken navnet eller tingen
kjendes hos os udenfor Østerdalen, men her synes denne
bygningsstil at have været almindelig anvendt. Barfrøerne er nu
lidt efter lidt borttagne, fordi de paa grund af sin plads foran
hovedbygningens tag hindrer vandets frie afløb og derved
fremkalder raaddenhed i stuehuset.
Efter Nicolaysen var der i 1878 neppe over 10 barfrøer
tilbage i hele Østerdalen, saaledes: i Stor-Elvedalen et paa
Hammeren vestenfor skydsstationen Koppang, et paa Svestad, 3 paa
Trønnesgaardene og et paa præstegaarden i Lille-Elvedalen, et paa
Steie og i Tønset et paa Nytrøen.
Det antages, at denne bygningsdel og dens navn først er
indkommen til Tryssil fra de tilgrændsende svenske bygder,
navnlig Dalarne, hvor den har været kjendt. Fra Tryssil bar
skikken senere forplantet sig til det øvrige Østerdalen, dog ei
udenfor denne og ikke engang til dens sydlige nabobygd Solør.
1 den store, østerdalske stue er der 5 skabe, det i hjørnet
ved indgangsdøren er af simplere slags. Ofte er nu borttaget de
saakaldte roskabe i hjørnerne mellem vinduerne, og fremskabene
har moderne former. Paa mange steder træffes endnu skabe fra
forrige aarhundrede med sveivede former og forsirede med
malerier, enten udført graat i graat eller med anvendelse af den tids
lyse og svage farver. Disse malerier forestiller landskaber, antike
bygværker pg figurer hentede fra den romerske mytologiske ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
