Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 HEDEMAKKENS AMT.
viker kransede af en meget karakteristisk sumpplantevegetation,
som især er præget af mange høie arter. Her findes saaledes
vasrøyr eller tagrøret (phragmites communis), et indtil 2 m. høit
græs med brede blade og en tæt, dusklignende og noget ensidig
blomstertop, det næsten ligesaa høie røyr eller strandrør (phalaris
arundinacea) og søtrap eller mannagræs fglyceria fluitans). Af siv flades
en art konglesiv (sdrpus lacustris), som kan blive 3 m. høit, og af storr
forekommer car ex vesicaria og ampullacea; ved Vaaletjern i Stange
er en af vore sjeldnere storr-arter, carex pseudocyperus, med mange,
smukt hængende hanaks. Mellem disse planter findes ogsaa 2 oprette
arter af flaatgras eller pindsvinknop (sparganium ramosum og simplex);
den første, der kan blive 1 m. høi, er dog sjelden (Helgeøen),
den anden, lavere, er almindelig. Her kan ogsaa nævnes to
planter, som folk pleier at lægge specielt mærke til, nemlig
kalmerod (acorus calamus) og dunkjevlen (typha latifolia). Den
første har tyk og stærkt lugtende rodstok og flad, bladlignende
stængel, som i sin øvre del bærer en «kolbe» af smaa, gulgrønne
og uanselige blomster. Dunkjevlens stængel bliver indtil 2 m.
høi og har lige nedenfor spidsen et kjevlelignende, mørkebrunt
og fløielsagtigt aks af hunblomster, ovenfor hvilke de tynde og
uanselige hanaks sidder.
De nævnte arter af græs eller planter, hvis udseende minder
om græssenes, kan tildels staa et godt stykke ude i vandet. Dét
samme er ogsaa oftest tilfældet med kjærringrok eller sneida,
glatsnelda (equisetum ßuviatile). Sammen med disse høie vækster
staar en hel del lavere sumpplanter, som myrkongle (calla
palu-stris), der er noget mindre end den dyrkede kalla, men ellers
temmelig lig denne, hesterompe eller hestehale (hippuris vulgaris),
vasgror (alisma plantago) med tre-tallige, lysviolette blomster i en
pyramideformet top, bokkeblad eller bokkeblekkje (menyantti.es trifoliata)
med tre-koblede, tykke blade og en klase af lyserøde, indvendig
frynsede blomster, myrtelgen (polystichum thelypteris) og bjønngaupla
eller gulddusk (naumburgia thyrsiflora) med tætte klaser af smaa
gule blomster, hængende paa lange, fine stilke fra bladhjørnerne,
aunegras eller fredløs (lysimachia vulgaris), tilhørende samme familie
som foregaaende, men med meget større, gule blomster, raudgaupla
eller kattehale (lythrum salicaria) med et langt og smalt aks af
næsten siddende, store, røde blomster i toppen, samt den giftige
selsnæpe eller sprengrot (cicuta virosa), en sjærmblomstret plante,
om hvilken der gaar det vistnok helt falske sagn, at deri er
plantet af skotterne, der blev slagne ved Kringen. Dens
rodstok er ved tvervægge delt i kamre. Selsnæpen, der hører til
landets sjeldnere planter, er fundet paa flere steder i amtet,
saaledes i Tryssil, ved Storsjøen i Rendalen og i nærheden af Koppang.
De tre sidstnævnte planter kan blive temmelig høie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
