Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
333
En anden af vort lands sjeldne planter, pilgras eller pilblad
(sagittaria sagittifolia) med pilformede blade vokser ved et par
vande, som Raasensjøen i Odalen og ved Glommen i Solør.
I Stange findes en høi, blaablomstret veronika-art fveronica
anagallis), som ligeledes er sjelden.
Vækstlivet i løvkrat. I amtets lavere egne er næsten alt land,
som ikke er dyrket, optaget af barskog. Løvskog, naar hermed menes
samlinger af de kuldskjære løvtræer, findes kun paa særlig
begunstigede lokaliteter, tørre, varme steder, især dog paa kalkstenen
i Mjøsegnene og i solaabne lier og stenurer. Her vokser ask,
løn, hassel, lavlandsbirk (betida verrucosa), lind, alm, samt paa nogle
steder (Helgeøen, Nes) ek (quercus pedunculata). Mellem træerne
Andes buske, som krossved eller beinved (viburnum opulus) med rige
samlinger af hvide blomster, ledved (lonicera xylosteum) med smaa,
gulhvide blomster, tybast eller tysbast (daphne mezereumj med skarp,
brændende smag af grenene; om vaaren har den vellugtende,
røde blomster paa de nøgne grene, idet bladene først udvikles
senere paa sommeren. Endvidere findes urvill eller fjeldrips (ribes
alpinum), trollhæg eller brakali (rhamnus frangula), samt roser.
I de skoge eller krat, som dannes af disse løvtræer og buske,
vokser der i bunden frem en ofte frodig vegetation af boreale
planteformer. Om end amtets løvkrat og urer ikke paa langt
nær i planterigdom kan maale sig med urerne i
Kristianiatrak-terne eller i de inderste dele af fjordarmene paa Vestlandet,
saa har de dog ofte en flora, der bliver ganske interessant, især
sammenlignet med ensformigheden og plantefattigdommen i
bar-skogene.
Af de planter, som vokser i ly af løvkrattene, skal nævnes:
skogvikken fvicia silvaticaj med lange klaser af vellugtende,
blaa-aarede, hvide blomster, veie eller gul fladbelg (lathyrus pratensis) og
den langt sjeldnere skogfladbelg (lathyrus silvestris), hvis blade kun
har 1 par smaablade, og som har store, røde blomster. Denne
plante findes paa Ringsaker. Endvidere Andes knollet erteknap
(orobus tuberosus), den store vaarerteknap (ordbus ver nus), dog sjelden,
hvilket ogsaa er tilfældet med sort erteknap (orobus niger), der har
faaet sit navn af, at den ved tørring bliver sort. Begge de sidste
har smukt røde blomster.
I Mjøsegnene vokser ogsaa den gulblomstrede astragel
(astra-galus glycyphyllus), hvis blade smager som lakrits. Alle de nu
nævnte arter hører til de erteblomstredes familie. I løvkrattene
Andes videre: krathumleblomst (geum urbanum), akermaane (agrimonia
eupatoria), den giftige trollbær (actæa spicata) med sorte bær i lang
klase, pirku m-aiteme (hypericum perforatum og quadrangulum), knubrot
eller brunrod (scrophularia nodosa) med de smaa mørkebrune, uregel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
