- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
345

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG.

345

grupper, ikke i sluttet og fuldkommen bestand. Men der, hvor
fjeldet kun hist og her stikker frem i dagen, men for største
delen er bedækket med løse jordlag, der er som oftest godt
voksested.

Paa furumyrerne er furuen den karakteristiske træsort, men
den vokser dog her i yderst glissen bestand og udvikler kun en
kort og svag stamme. Dens vækst afhænger helt og holdent af
markens større eller mindre fugtighed.

Et træ som i myren har fundet en tørrere liden forhøining
eller en større tue, kan vokse op til en vakker tømmerstamme,
medens et nabotræ paa vaad grund bliver staaende forkrøblet.
Paa grunde og forholdsvis mindre fugtige furumyrer, ligesom paa
de marker, som kun kan kaldes noget myrlændt«, udvikler furuen
ikke sjelden en høi, vakker tømmerstamme og danner en
nogenlunde vel udviklet bestand.

Furuen har en dybtgaaende pælerod, men paa grund af
markens forskjellige beskaffenhed kan denne forandres paa forskjellig
vis. Fra det spirende frø gaar der straks ned i jorden en fin
traadlignende rod, som efter jordsmonnets beskaffenhed i første
aar naar en meget forskjellig længde, fra kun 10 til 20 cm. i
muldrig, frisk og frugtbar jord indtil 30 til 40 cm. i meget løs,
tør og mager jord. Fra denne pælerod gaar der fine siderødder,
som den første sommer er korte og lidet udviklede, men som i
løbet af det andet aar vokser ud til 5 til 10 cm., men fremdeles
er meget fine sugerødder.

Disse sugerødder viser om vaaren lysere spidser lig enderne
paa asparges, og kun ved disses forlængelse kan roden vokse;
deraf kommer den vigtige egenskab ved furuen, at den ved
omplantning ikke taaler nogen beskjæring af rødderne, og den kan
overhovedet ikke flyttes med nøgne rødder, naar den er ældre end 2
høist 3 aar.

I løst jordsmon kan den for furuen eiendommelige pælerod
udvikle sig. Er jorden frisk og frugtbar, bliver rodsystemet mere
koncentreret, men paa tør og mager mark udsender træet mange
fladt løbende rødder paa 1 cm.s tykkelse lige indtil i en afstand
af 3 m. for at søge den sparsomt forekommende næring. Med
næverne kan man rive op disse tynde rødder, som mangesteds
anvendes til tilvirkning af kurve, matter, flskeruser o. 1.

Paa stiv lerjord udvikler furuen kun en kort pælerod med
tykke siderødder, der bidrager til at fæste roden.
Uregelmæssig- og forskjellig roddannelse har furuen derimod
paa stenede skogmarker, idet rødderne her gaar udenom stenene
i utallige kroker og bugter, og saaledes paa en mærkværdig maade
finder vei.

Paa jøkelgrus eller aur kan der sjelden udvikle sig nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free