Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
HEDEMAKKENS AMT.
pælerod, men der er antydning af den i en kort, mangedelt
centralrod. Derimod er der her en mængde siderødder, forgrenede
i mindre rødder. Ofte er der et helt system af nedgaaende rødder,
som i den faste, breccieartede jord kun bliver korte og svage,
medens en central- eller pælerod fuldstændig mangler.
Paa berggrund søger furuens rødder paa en høist mærkelig
maade næring og fugtighed i hver revne, sprække eller
fordybning, hvor der ligger grus, forvitrede stenfragmenter eller
humuspartikler. Hvis stenen er kløftet, kan rødderne trænge temmelig
dybt ned, men hvis der er en jevn overflade paa fjeldet,
udbreder de sig vidt og bredt, idet de kryber omkring paa
overfladen.
Paa vaade voksesteder, som paa furumyrer, mangler
pæleroden ganske; her er kun fladt løbende rødder i det forholdsvis
tørre øverste jordlag, og træet vilde let kunne rives overende af
storm, dersom ikke de låve stammer frembød saa ringe vindfang.
Træmængden i furuens stubbe og groveste rødder giver ved
oprydning og ophugning op til 20 pct. af skogens hele trævirke.
Det spirende furufrø udvikler en spæd liden stængel med 5,
undertiden kun 4, op til 6 ä 7 i krands siddende barnaallignende
spireblade, hvis ender ligesom af en hue sammenholdes af det
aabnede frøskal, som endnu bliver siddende nogle dage.
Planten naar det første aar meget forskjellig størrelse, efter
stedets og frøets beskaffenhed, som oftest bliver den omkring 6 cm. høi.
Det andet aar bliver planten fra 12 til 18 cm. høi, idet den
paa aarsskuddets nederste del fremdeles kun udvikler enkelte blade,
men høiere oppe danner den de første virkelige barnaale. Bladene
bestaar herefter kun af ’to barnaale siddende i samme bladskede,
halvrunde med fladsiderne liggende mod hverandre. Paa
særdeles frugtbare voksesteder kan den første kvistkrands udvikle sig
allerede i løbet af det andet aar, men i regelen indtræffer dette
først den tredje sommer.
Plantens vækst bliver fra nu af meget regelmæssig. I
slutningen af mai og begyndelsen af juni svulmer de brungule
endeknopper ud og skyder hurtig ud i længden, indtil aarsskuddet
allerede efter fire ugers forløb næsten har opnaaet sin fulde
længde.
Træets vækst i høiden foregaar ved den aarlige udvikling
af et topskud fra endeknoppen.
Hvert aar udvikler der sig med topskuddet en ved dettes
nedre ende siddende kvistkrands. Fra det tredje aar af bliver
topskuddene længere, og især bliver væksten i høiden, ligesom den
unge plantes hele udvikling, meget raskere fra den tid, da dets
topskud og øverste kvistkrands har naaet opover sneen. Den
stærkeste vækst i høiden finder sted fra det 10de til det 40 ä
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
