- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
367

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skog.

367

Granen udvikler en ret, rund stamme, som ikke forgrener
sig. Stammen er cylindrisk lige op til den høide, hvor en større
mængde kvister begyrider at vokse ud, og dette indtræffer ogsaa
i sluttet ældre bestand allerede i træernes halve høide. Det
normale stammeformtal varierer fra 0.42 til 0.52.

Nederst ved topskuddet udvikler der sig aarlig tre til fem,
stundom flere krandsvis siddende kvister. Disse vokser paa samme
maade som stammen, idet de aarlig fra endeknoppen sender ud
et lidet topskud og fra dettes fod en kvistkrands ; denne er dog
ofte ufuldstændig og bestaar kun af et par kvister.

Mellem de regelmæssige kvister kommer ud smaakvister, som
udvikler sig tildels paa samme maade som de regelmæssige
grene; da disse sidste imidlertid har et aars forsprang, bliver de
kraftigere, saa at de aarlige kvistkrandse længe kan skjelnes paa
træet. Grenene er først rettede opad, men de tager snart en
horisontal stilling, dog stadig med spidserne vendt opad, medens
de ældste grene længere nede paa stammen bliver nedadbøjede
eller hængende. Det fritstaaende træ beholder sine grene lige
ned til roden, men i afsluttet bestand tørker de nederste grene
bort, og stammen renser sig for kvister, hvilket i almindelighed
begynder ved 30 til 40 aars alderen. Selv i afsluttet bestand
bliver stammen ikke ren for kvister høiere op end til tredjedelen
eller halvdelen af dens totalhøide.

I stammens øverste del vokser der en mængde kvister ind
i træet og disse forringer i høi grad den tekniske brugbarhed af
saadan ved til bord, fra hvilke kvisterne endog kan falde ud.
Grene, som holder mere end 1 tomme i tykkelse, nedsætter ofte
kvaliteten af hollandske sagstokke eller bjælker. Naar granen
opelskes i tæt sluttet bestand, renser den sin stamme fra
kvister saa høit op som mulig.

Selv hos de ældste træer opnaar grenene sjelden større længde
end 2 til 4 meter, men undtagelsesvis kan grenene blive lige op til
6 meter. De nederste grene er længst og med hver kvistkrands
opover bliver de kortere, hvorved træet erholder sin
eiendomme-lige, pyramideformede kronedannelse.

Paa grund af de tætte grene og rigdommen paa smaakvister
har granen en krone, der giver en meget tæt skygge, og i sluttet
bestand stænges lyset ude i den grad, at ingen vegetation kan
spire frem paa den kun med barnaale bedækkede mark. I vore
glisne granskoge mangler dog sjelden ialfald et mosdække. Granen
beskytter derfor i høi grad marken mod tørke, og den bidrager
dernæst til bevarelsen af jordens vækstkraft, men paa den anden
side bliver ogsaa i dens tætte skygge is og tæle længe liggende
om vaaren.

Den primære overhud paa granens stamme og kvister er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free