Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
hedemakkens amt.
gulbrun, ujevn og furet paa gruncl af de vortelignende udvækster,
til hvilke barnaalene er fæstede. Naar disse er faldt af, bliver
den nogenlunde jevn og faar graabrun til rødagtig farve. Paa
frugtbare voksesteder og i sluttet bestand er farven uiere
rødagtig. Dette er i endnu høiere grad tilfældet i sydligere lande,
som i Tyskland, hvor granen paa grund heraf kaldes «Rothtanne»
(rødgran). I midlere alder (50 til 80 aar) bliver barken lidt efter
lidt knudret, ujevn og fuld af uregelmæssige, paa langs gaaende
sprækker, og den fremviser en mængde smaa, runde eller aflange
skjoldformede skjæl, der falder af. Farven bliver samtidig mero
og mere mørkegraa.
Barnaalene er enkeltvis, tæt og spiralformet fæstede rundt om
stammen og kvisterne; paa stammen er de sammentrykte og
opadvendte, paa kvisterne udadstaaende, og paa lange og tynde
kvister findes de ikke sjelden kun paa to modsatte sider af
kvisten. De bliver siddende i 5 til 7 aar, paa enkelte grene lige
op til 9 og 12 aar; om høsten og vinteren falder de af, enkelte
aar i store mængder, andre aar forholdsvis lidet. Kvisternes
talrighed i forening med barnaalenes tæthed gjør, at der i
granskogen ligger talrige naale. Granen bidrager derfor i meget høi
grad til dannelsen af et muldlag og derved til jordens vækstkraft.
I 30-aarige ungskoge er ofte marken helt dækket af et tykt
bar-naaldække. Selv i temmelig glissen bestand kan granen ved sit
store baraffald og sin stærke sidebeskygning endnu bevare god
vækstkraft hos jorden. Barnaalene raadner raskt, og de
indeholder gjødende bestanddele.
Mere end nogen anden træsort kan granen taale beskygning,
og den overtræfEes i dette stykke kun af sølvgranen, der dog ikke
hører med til vor hjemlige flora.
Granen trænger som spæd plante ikke nødvendigvis be
skytteise af modertræet i de første aar; de ungskoge, som ved
saaning eller plantning er opelskede over store strækninger i
Mellemeuropas fjeldegne efter fuldstændig udhugst, har et kraftigt
og friskt udseende, uagtet de aldrig har havt nogen beskyttelse
af ældre træer. Ogsaa hos os har granplanter, fremspirede ved
saaning i skogen eller i frøsenge, et kraftigere og bedre
udseende end de, som er vokset op som underskog.
Men skjønt granplanten saaledes vokser bedst under sollysets
frie og fulde paavirkning, kan den dog taale en temmelig stærk
beskygning. Dermed er det dog ikke sagt, at fortrykt og daarlig
underskog af gran ikke forekommer, thi saadan underskog hører
til de almindeligste foreteelser i vore skoge, og en saadan
gjen-vækst bør altid udryddes. Den kjendes paa de låve, forkrøblede
stammer, ringe høide i forhold til alderen, korte og bleggrønne
barnaale, smaa endeknopper samt i det hele et vantrevent udseende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
