Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
369
1 gammel furuskog indfinder der sig næsten altid underskog
af gran, hvis ikke jordsmonnet er altfor tørt og magert. Under
birkeskogens lyse tag vokser ogsaa granen gjerne, særlig hvis
den ikke er meget tæt, og under aspen, oren og de øvrige
løvtræer trives den ligesaa godt, om ikke bedre.
Paa aurmarkerne mangler sjelden underskog af gran under
de ovenfor nævnte træsorter, og den kan udvikle sig uforstyrret,
indtil løvtræerne naar sin høieste alder. Det er særlig i
saadan løvskogbestand, man bedst kan iagttage granens evne til
længe at taale beskygning.
Granens evne til at taale en vis grad af beskygning er
aarsagen til, at barnaalene bliver siddende saa længe; af samme
grund renser fritstaaende træer sig slet ikke for kvister, og træer
i sluttet bestand kun langsomt og ufulstændig. Samme egenskab
er ogsaa aarsag til, at granen dann-er saa tæt bestand, der holder
sig tæt lige op til den høieste alder. Ungskoge af gran er
ikke sjelden saa tætte, at det er yderst vanskeligt at trænge
sig frem, undertiden kan man næsten kalde dem
uigjennem-trængelige.
Stammeantallet holder sig temmelig længe høit i granskoge,
som er henviste til sig selv, og hjælpehugst er af største nytte og
befordrer tilvækstens fortsættelse op til høi alder.
Den nævnte egenskab gjør ogsaa, at granen meget bedre end
noget andet af vore træer egner sig til plukningshugst.
I de første 20 til 30 aar er granens tilvækst i tykkelse og
masse ikke stor; først efterat høidetilvæksten har skudt fart,
begynder den ogsaa at udvikle sine øvrige dimensioner. Dens
massetilvækst bliver derefter stærkere, og i alderen fra 50 å 60
til omkring 100 aar er den størst, og den fortsætter lige op til
høi alder, skjønt den tilsidst bliver meget svag. 1 Mellemeuropa
opnaar granen i brysthøide en tykkelse af lige op til 1.88 m.
{6 fod). De største træer har man fundet i Riesengebirge med en
diameter af 1.56—1.88 m. (5 til 6 fod) og et kubikindhold af
43—49 m.s (1400 til 1 600 kubikfod). Den* skal i Alpernes
urskoge være fundet med en diameter af lige op til 2.5 m.
(8 fod). I jevnaarig og sluttet bestand opnaar granen, selv i
Tyskland, sjelden en tykkelse af 0.9 til 1.1 m. 1 Finland
forekommer ganske enkeltvis træer paa 0.9 m. i diameter, men
man maa allerede lede længe for at finde stammer med en
tykkelse af 0.8 m. I sluttet bestand finder man temmelig
ofte træer af indtil 0.6 m.s tykkelse ved brysthøiden.
Paa grundlag af 147 prøveflader, opmaalte i 1869 i det
sydlige Finland, har Blomstrand sammenstillet følgende
tilsvækst-tabel:
"24 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
