- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
382

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

382

hedemakkens amt.

havde tidligere, hvilket er et vidnesbyrd om, at skogene nu hugges
haardere, end tilfældet var før, noget som ogsaa det voksende
antal tylvter tømmer viser.

Skogene i Hedemarken fogderi bestaar for en væsentlig del
i bygdealmenningernes skog, hvilke har faaet almenningsbestyrelser,
saa at hugsten her ikke er saa haard og planløs, som den har
været tidligere.

Skogbestanden i Vinger og Odalen er overalt god og
tilstrækkelig, og skogbunden har en god reproduktionsevne. Enkelte
skoge er vistnok blevne huggede ned for fode, og stærk hugst af
slibetømmer til opslibning af træmasse har fundet sted, men skogen
kommer op igjen meget villig.

Skogene i Solør er gaaet mærkbart tilbage i dimensioner,
navnlig i sammenligning med længere tid tilbage, men
væksterlig-heden kan neppe siges at være gaaet tilbage. De udhugne
strækninger bevokses straks med skog igjen, og gjenvæksten er frodig.
Braatebrænden er i den senere tid ukjendt, og mange sætre
nedlægges, ligesom myrer tildels grøftes og bække renses. Til
brænde-ved og gjærdefang anvendes hovedsagelig løvtræ og top samt
undertrykt skog.

Skogen i Søndre Østerdalen siges at aftage, og
tømmerkvantumet antages at have overskredet skogenes reproduktionsevne.
Nogle mener, at det ikke alene er de store dimensioner, der aar
om andet forsvinder, men at det ogsaa gaar ud Over selve
bestanden.

Forsigtig og kyndig hugst er vistnok blevet almindeligere,
men endnu hugges store stækninger ned til et lavmaal.

I Nordre Østerdalen er skogen særlig i Tønset og
Lille-Elve-dalen stærkt medtaget ved forceret hugst. Om Kvikne hovedsogn
heder det, at skogen der er i fremgang. I Tolgen har et privat
aktieselskab af hovedsognets indvaanere kjøbt den Røros værk tidligere
underlagte, betydelige «Tolgens Kronskog» for at bevare skogen
for herredet og for at skaffe rydningsland; man har imidlertid
for at dække kjøbesummen hugget mere, end ønskeligt kunde være.

Allerede i aarhundreder er der sagt, at skogen gaar tilbage,
og at det engang maa blive forbi med tømmerdriften; alligevel
bliver der hugget mere og mere tømmer hvert aar, og det skjønnes
ikke, at skogene er udtømte i de dele af amtet, hvor skogen har
god væksterlighed.

Naar trælastprisen er god, er skogene især udsat for stærk hugst.
Salgsdimensionerne er kommet ned i et lavmaal af 4—5 toms
topmaal. Paa de fleste steder i Østerdalen forekommer store
strækninger med utrivelig smaagran paa furulænde, og det er
heldigt, at denne kan finde afsætning til træsliberier. Men det
gaar flere steder ud over den frodige ungskog af furu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free