Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
383
Foruden hugning af sliberilast, ned til 4 tommer, har man
begyndt at hugge træer i størrelse 2—5 tommer. Dette kaldes
«stik og stake».
For skogen og dens eiere er det som nævnt et held, at slig
smaa rundlast kan afhændes. Naar man skal foretage
rensningeller tyndningshugst i en skog, falder ogsaa meget smaat virke,
og ved gruppehugster f. eks. maa saavel smaat som stort tages
med. Endel af det smaa virke kan nu udbringes til en høiere
pris, sammenlignet med ved, men frisk ungskog i sluttet bestand
bør selvfølgelig ikke hugges med saa smaa dimensioner.
sDer uddrives vistnok et stadig stigende tømmerkvantum af
skogene til salg, men paa den anden side er der nu en
sparsommeligere behandling af skogen. Den forcerede hugst bliver til
en vis grad neutraliseret.
Værst stillet er de bygder, hvis skog ligger saa høit, at
gjen-væksten er liden, og hvor skogen helt kan udryddes, om den
forhugges.
Det er tilfælde med enkelte strækninger, hvor Røros værk,
Kvikne og Foldalen værker i ældre tid huggede til sine hytter
og sine gruber.
Saaledes er den nordlige del af egnen omkring Fæmunden
saa temmelig afskoget. Det angives, at dalen fra Tønset til Kvikne
har været bevokset med furuskog, hvoraf man har navnet
syv-rnilsskogen.
Kvikne herred var engang en skogrig bygd, men ved
Kvikne-værkets drift blev det ribbet for naaleskog, saa der nu kun er enkelte
levninger af furu hist og her i birkeskogen. Kun en større gaard
paa vestsiden har endnu furuskog nok tilovers. Ogsaa i
Vingelen og et par sidedale til Tolgen er furuskogen ved Røros værks
drift blevet udhugget.
Disse gamle bergværker er nedlagt (Foldal, Kvikne værk m. fl.),
og Røros værks forbrug af kul er saa godt som intet, eftersom
smeltningen foregaar med koks. Store vidder, som før afskogedes
af disse værker, bliver nu sparede til andet brug.
Jordbund, klima og høiden over havet veksler i amtet, og
skogene er behandlet paa forskjellig vis, derfor er tilvæksten i
skogene meget forskjellig.
Man pleier sædvanlig at angive skogens tilvækst i kubikfod
pr. maal, og tallet angiver da, hvor mange kubikfod træ der
kommer til aarlig ved træernes vækst.
Denne tilvækst angives ogsaa i kubikmeter pr. hektar eller
pr. km.2
Der siges da, at tilvæksten er f. eks. 5.1 kubikfod pr. maal,
hvilket svarer til 1.58 m.3 pr. ha. eller 158 m.3 pr. km.2
Over den træmængde, som findes paa 1 ha. skog, er der an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
