Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
445
ning forøvrigt blev fri for brugsret. Den Pihlske ålmenning blev
i 1833 kjøbt af et større antal gaardbrugere i Ringsaker og Nes.
I 1826 istandbragte Ringsaker og Nes sogneselskab en
bestyrelse for ålmenningen.
I 1873 dannedes en ny bestyrelse paa 10 medlemmer,
udnævnte af de brugs berettigede i begge præstegjeld, og denne
havde ogsaa tilsynet i Pihls ålmenning.
Den Pihlske ålmenning gik ved salget og udskiftningen i 1811
over til privatskog med forskjellige paaheftede brugsrettigheder. Ved
kjøbet 1833 etableredes ikke noget nyt almenningsforhold, og eierne
er som et privat selskab, der bruger sin skog for fælles regning.
Den Pihlske ålmenning er saaledes hverken privat- eller
bygde-almenning, men en et større interessentskab tilhørende privatskog.
Eiendoms- og brugsberettigede i bygdealmenningen er samtlige
gaarde i Ringsaker og Nes, medens enkelte af disse, som de
offentlige embedsgaarde, ikke har deltaget i kjøbet i 1833.
Brugsregler saavelsom opsynet er imidlertid fremdeles fælles for begge
skogstrækninger. Nye regler vedtoges i 1859. Ifølge disse
fredes den søndenfor Mesna-vandfaldene og Brumunda nærmest
bygden liggende del af bygdealmenningen samt hele den Pihlske
ålmenning for al hugst, undtagen af tørre og beskadigede træer
samt løvskog. Finder bestyrelsen anden hugst sammesteds
berettiget, har den bemyndigelse til at udføre samme, samt til at
afhænde virket ved auktion til de brugsberettigede.
Efter regler, approberede 29de august 1877, skal ålmenningen
for eftertiden behandles efter forstlige principer.
Almenningen, der er den nordligste af Hedemarkens
almen-ninger, grændser mod nord og nordøst til Gudbrandsdalen
(Faa-berg og Øier) og Østerdalen (Aamot), medens den mod øst efter
hele længden af den Pihlske ålmenning støder til Vangs ålmenning.
Bygdealmenningen er ikke særskilt skyldsat; den Pihlske
ålmenning, paa hvilken der ikke hviler nogen anden brugsret end
til de i samme liggende sætre, har en skyld af 65 skyldmark.
De brugsberettiges antal er ca. 1 500 med en samlet skyld af
7 471 mark. Saagodtsom samtlige benytter aarlig ålmenningen,
og ved brugenes deling ved salg har hidintil saavel de fraskilte
dele som hovedbølet faaet fuld brugsret.
Almenningens fredede del er frodig og væksterlig, men skogen
er ung og ikke fuldt udvokset. I almenningens øvrige del er
paa grund af høiden over havet træerne korte og kvistede,
ligesom gjenvæksten er mindre god.
Den Pihlske ålmenning, der ligger længst fjernet fra bygden,
har paa grund af høiden over havet mindre gode vækstforhold
og tildels daarligere jordbund end bygdealmenningen.
Til lettelse for de brugsberettigede er der i ålmenningen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
