Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
HEDEMAKkENS AMT.
1878 anlagt to dampsage og en vandsag i 1896, hvortil tømmeret
bringes for almenningskassens regning, og hvor det opskjæres til
bord, planker etc. Materialierne betales dog her af de
brags-berettigede omtrent med deres fulde værdi. Omkring 1890
anlagdes en torvfabrik, der aar om andet producerer 1 mill. st. torv.
Disse anlæg er bekostede af skogens salgsudbytte, og desuden er
der af almenningskassen ydet bidrag til anlæg af kjørbare
sæterveie.
Foranlediget ved loven om bygdealmenningernes deling
sognevis har de brugsberettigede inden Nes herred gjort fordring paa
at faa en egen særskilt ålmenning tildelt til selvstændigt brug og
benyttelse.
Vangs ålmenning. Den del af samme, «hvorfra tømmer
udflødes», er i Rosenkrantz matrikul af 1680 ansat til en skyld af
1 lpd. tunge; den solgtes i 1726 til almuen for 100 rigsdaler,
hvilket salg imidlertid blev omgjort.
Yangs almue vedtog i 1795 at byde 4 000 rigsdaler for
skogen, hvorefter salget ved kgl. resol. af 28de februar 1798
approberedes, idet ålmenningen forud var delt i syv parceller, en
for hver af bygdens syv fjerdinger.
Som sikkerhed for kjøbesummen udstedte Vangs almue en
solidarisk forskrivning af 24de juli 1798, hvorefter kong Christian
VII ved kongeskjøde af 25de september 1798 solgte «Vangs
konge- og bygdealmenning» til almuen i Vang og Furnes,
undtagen nybyggerpladsene i ålmenningen, der i et antal af 33 endnu
i matrikulen af 1799 opføres som kongen tilhørende.
Kjøbesummen tilveiebragtes ved at bortforpagte til
ud-hugst fra 1798 til 1805 den nordenfor Aasta liggende del af
ålmenningen til tre mænd i Aamot, hvorved ikke alene indkom
kjøbesummen, men ogsaa nogle hundrede rigsdalers overskud, der
anvendtes til bestridelse af herredets udgifter.
I firtiaarene bortfæstedes endel af Vangs ålmenning,
Greften-moen og Skysetmarken, til flere omkring samme liggende gaarde,
der mente at have fortrinsret til havn og skog sammesteds, og
den aarlige afgift herfor, 51 spd. 96 skilling, indbetaltes i
kirkekassen, hvorved de paa matrikulen udlignede udgifter til kirkerne
formindskedes.
Almenningsfondet betragtes ikke som noget særfond, men
som tilhørende brugene inden herredet. Da Vang sparebank i
1853 oprettedes, tillagdes sammes grundfond 7 200 spd. af
almenningens overskud. De renter, der aarlig udbetales, udgjør
ca. 1 krone pr. skyldmark. I 1876 uddeltes 40 kroner pr.
skylddaler, senere er kapitalen oplagt og udgjorde for nogle aar siden
omkring 150 000 kroner.
Efter regler vedtagne i 1858 blev strækningen nedenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
