Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
449
torv. I 1878 besluttede almenningsbestyrelsen at indkjøbe
lokomobil og torvmølle, hvormed tilvirkningen er foregaaet udelukkende
for almenningskassens regning. Anlægget er flyttet til
Sagaabæk-myren.
1 1892 anlagdes torvfabrik paa Bjerkholsmyren. I 1885
fabrikeredes 200 000 stykker brændtorv og i 1895 1 604 m.3 å
700 stykker (= 1 122 800 stykker). • Desuden drives to private
torvfabriker i ålmenningen, ligesom der paa flere steder optages
stiktorv. Til afgrøftning anvendes aarlig mindre beløb, hvorhos
i 1894 uddeltes 3 kroner pr. skyldmark, medens den øvrige kapital
henstaar rentebærende.
Romedals ålmenning var før en vidtstrakt og værdifuld
ålmenning; 16de juli 1669 er den skyldsat for 5 fjerding tunge. Ved
kongeskjøde af 16de marts 1672 solgtes denne i forening med
Løitens ålmenning af Christian V for en kjøbesum af 500
rigsdaler til Niels Toller, Anders Povelsen og assessor Ander
Simonsen, som under Løitens ålmenning er anført.
Ved skjøde af 12te august 1836 solgtes Løitens ålmenning
til almuen, medens Romedals ålmenning ved skjøde af 28de
marts 1844 blev overdraget til Ole Dysterud for 23 000 spd.
rede sølv, som i 1846 solgte den til Westye Egeberg & Co. for
22 000 spd.
Skogloven af 22de juni 1863 foreskrev særlige regler
baade for de brugsberettigede og for eieren. Efter
overenskomsten af 20de september 1864 afstod Westye Egeberg & Co. til
Romedals bygds disposition den nordvestre, nærmest bygden
liggende del af ålmenningen efter en grændselinje fra sydenden af
Gaukilsjøen til sydenden af Haresjøen, videre til
Mjøvatn-bækkens udløb i Potsæterelven, videre efter nævnte elv og
Gran-sjøbækken til Lille Gransjøen, videre til Svartkulpbækkens
over-skjæring af Gransjøveien, videre til det nordvestre hjørne paa
Sortsæter volden og videre i samme retning til grændsen mod
Stensaasskogen. Denne grændselinje blev ophugget i 6 alens
bredde. Westye Egeberg & Co. flk raadighed over den søndenfor
og østenfor linjen liggende almenningsdel; dog forbeholdes
brugsret for de paa sidstnævnte strækning boende opsiddere og for de
sammesteds liggende sætre.
En del af ålmenningen blev saaledes bygdealmenning.
Almenningen er ikke særskilt skyldsat, dens areal antages
at være 12 000 ha. skogmark foruden 600 ha. uproduktiv
mark, væsentlig vand og myrer.
Den tidligere eiers andel udgjør ca. 8000 ha. med en skyld af
160 mark, hvorefter gaardenes skyldforøgelse for almenningsretten
repræsenterer 240 skyldmark, hvilke — fordelt paa den samlede
matrikulskyld, der for de nuværende 453 brugsberettigede udgjør
29 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
