- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
450

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450 HEDEMAKkENS AMT.

2195 skyldmark — giver almenningsretten en skyldværdi af 11
øre pr. skyldmark.

Almenningen grændser mod nord til Løitens ålmenning og
Stensaasskogen samt mod syd til enkelte privatskoge og til Stange
ålmenning; forøvrigt omgives den af den den tidligere eier
til-faldne del samt af Romedalsbygden. Almenningen er i det hele
taget af god beskaffenhed. Jordbunden er gjennemgaaende
velskikket for skogvækst, myrerne er i forhold til arealet
ubetydelige, og landet naar ikke op over trægrændsen.

Den nærmest bygden liggende fredede strækning har
væksterlig skog.

Straks efter alnienningens deling i 1864 vedtoges regler for
sammes behandling, der approberedes 4de januar 1865.

I disse fastsattes fredning af den nærmest omkring bygden
liggende skogstrækning med. en gjennemsnitlig bredde af 3 ä 4
km., hvor hugst alene maatte foregaa efter almenningsbestyrelsens
bestemmelse.

Nye regler approberedes 1ste marts 1883.

De nugjældende regler er approberede 9de juni 1893; al
hugst udføres af almenningsbestyrelsen for vedkommende
brugs-berettigedes regning; dog kan de berettigede efter forlangende
selv faa udføre sin hugst af brændeved under opsynets kontrol
i bestemte hugsttider.

Foruden forskudsvis udlagte hugstomkostninger betales nu
følgende skogleie: for sagtømmer fra 50 øre til 8 kr. pr. tylvt,
for hustømmer fra kr. 1.25—4.00 pr. tylvt, for slindved pr. reis
5 øre osv.

Sæterhuse maa ikke benyttes til vinterboliger, og det er
forbudt at bebygge sætervolde til andet brug end til sætrenes behov.

Der er hugget:

Gjennemsnitlig aarlig. Tømmer. Tylvt. Ved. Læs. Sæterv. Favne. Stør. m.3 Skived. m.3 Rajer. m.3 Sum. m.3
1865—1869 ..... 235 6 530 46 185 120 6 7 792
1869—1882 ..... 619 4 766 22 237 194 12 7 487
1886—1890 ..... 617 5 470 — 257 202 — 8 150
1895 ........ 575 8 500 — 176 220 — 10 965*)

Afsætningen foregaar gjennem bielve til Glommen og maa
— i betragtning af skogens store udstrækning — kaldes
nogenlunde gunstig.

*) Heri er tillige indbefattet det i den fredede del huggede kvantum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free