Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
453
Statens og Røros værks skoge. Fra gammel tid har Røros
værk af staten faaet store rettigheder i statens skoge og ellers
til værkets brug, og Røros værk vidste i tidernes løb at udvide
sine rettigheder baade i statens og andre almenninger, og
eiendomsretten til al denne skog blev i tidernes løb uklar.
De skoge, i hvilke Røros værk flk sin forsyning af tømmer,
ved og kul, ligger dels i Hedemarkens amt og dels i Søndre
Trondhjems amt. Endel af disse skoge havde Røros værk kun
til brug, men gjorde fordring paa eiendomsret til en hel del af
skogen; da nu værket efter anlæg af Rørosbanen begyndte at
smelte med koks istedetfor med trækul, saa havde værket ikke
længer brug for saa megen skog som før, og da staten paa den
ene side og værket paa den anden gjorde fordring paa skogen,
saa blev der i en del af denne ingen hugst, indtil staten og
værket i 1900 indgik en overenskomst.
En del af disse skoge ligger udenfor Hedemarkens amt.
I de privilegier for Røros værk, som kong Christian den
fjerde gav den 19de oktober 1646, bestemtes, at der skulde være
«fire Mils Veis Cirkumferents rundt omkring fornævnte Bergværk»,
hvor ingen anden end værkets participanter «skal være tilladt
nogen Erts eller Fundgrube, ud af hvad Metal og Mineralier det
og være kan, gamle eller nye Gange, saavelsom Skove, Fosser,
Vandfalde, at muthe eller til Brug bevilges og optages, undtagen
fornævnte Participanters egen Concence og Tilladelse, saavidt
Kronens er og det ikke andre præjudiceerligt er eller være kan,
mens dennem alene være frit og tilladt Saadant at opsøge, skurfe
eller skurfe lade og til Brugs optage og fortsætte».
Af skog havde man i begyndelsen vistnok tilstrækkelig til
værkets behov inden denne circumference, selv om man tog dens
betydning i dens mest indskrænkede forstand; thi i 1645 tog
man det til smeltehytten og øvrige huse nødvendige
bygningstømmer lige ved hytten, og skogen var i «Dalen, hvor Værkets
Hytte og Bergplads er bygget», om just ikke saa tæt og tyk, som
«i mildere Klimater», dog saa tæt, at arbeiderne i værkets første
dage maatte for ikke at gaa sig vild mærke op sine veie ved
blinkinger eller mærker i træerne.
Skogen blev dog, eftersom værket og dets drift stadig
udvidedes, temmelig snart saa udtyndet, at man nok kunde behøve
en cirsumference i videste forstand, en cirkel med fire mils radius,
og da Jacob Mathias Tax i 1656 flk sin bestilling som
bergmester over de nordenfjeldske bergværker, hed det i en af
posterne af hans instruks, at «efterdi det tegnede overalt til
Erts, men derimod var liden Forraad af Skov», maatte han
«Især-deleshed holde over sammes Besparelse, og at Veden ei til Unytte
blev forbrændt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
