Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
HEDEMAKkENS AMT.
Ved hytterne anvendtes store mængder af røstved for at
indlede afsvovlingen af malmen og store masser trækul brugtes
til selve forsmeltningen i ovnene.
Privilegiernes § 4 for Røros værk formedes saaledes:
«Alle Skove, være sig Kronen, Geistligheden eller andre vore
Undersaatter tilhørige, samt Elve, Fosser, Vandfald og Strømme,
udinden forskrevne Bergværks Circumferents (dog at det, som
forberørt til ingen Præjudice skeer) ville Vi og naadigst have
bevilget fornævnte Participanter til fornævnte Bergværk, som nu
er eller herefter udinden samme Circumferents opfindes kan, des
Brug og Bygning af Hytter og Hammere og al anden Verkets
Fornødenhed, saasom Kuli, Sætteveed og andet at maae hugges, bruges
og nydes uden nogen Indpas eller Modsigelse, og ingen anden
paa de Steder at maae hugge Saug- eller andet Tømmer, som til
Værket tjenligt eller dennem skadeligt, dog udi Vore Skove for
Intet og i Geistlighedens og Adelens for billig Betaling, saavidt
fornødent, at være følgagtigt.»
Omtrent 25 aar efter værkets anlæg var skogene allerede
forhugget lige til i en afstand af 2Vs mil fra Røros hytte, og
tager man hensyn til de mængder af skogvirke, som værket
behøvede, saa er det en selvfølge at saa maatte være.
Efter Storvarts grubes regnskab for 1690 behøvedes der i
dette aar alene til denne grube, foruden 3 459 favne birkeved,
3 284 favne furu og gran til sætved, og til forsmeltning af
grubens 4 850 tdr. malm medgik der omtrent 6 000 læster kul.
I 1690 blev der i det hele forbrugt henved 9 000 favne i
sætved.
Allerede 1692 klagede man over, at tømmerskogen mellem
Tolgen og Erlien var ganske borthugget, endnu var der dog
nærmere Røros i skogene ved Kvernengen «store træer og stolper».
Af mangel paa tilstrækkelig skog indstillede man i 1692
Feragen hytte, og omtrent ved samme tid gjorde direktør Tax
forestilling om at aabne nye skogtrakter for værket, idet han ved
en kanal eller gjennemgravning mellem Fæmunden og Feragen
vilde bane sig vei til de betydelige skoge ved Fæmunden; og
herved tænkte han ikke alene at spare de nærmere liggende skoge,
«men Bønderne i de søndre Bygder, som med Trodsighed
paa-stode Forhøielse af Kuliprisen, kunde derved tvinges til Billighed» ;
han tilbød sig ogsaa selv baade at skaffe arbeidere og have
tilsyn med anlægget; men uagtet han flere gange gjentog sit
forslag, vandt han dog ikke participanternes øre. Hundrede aar
senere kom tanken atter op og gjennemførtes, saa man gjennem
kanalen kan fløde fra Fæmunden til Feragen, og fra denne sjø
videre gjennem Haaa til værkets oplag ved Gjøsviken lige
ved Røros.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
