Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
455
Paa grund af den haarde medfart, skogene havde lidt, var
allerede i 1670 veiene efter kul dobbelt saa lange som tidligere,
og det var derfor rimeligt, at kulbønderne begyndte at klage,
naar de alligevel skulde levere sine kul til de gamle priser.
Især lød klagerne stærkt fra Selbu og Dalsbygden, som maatte
levere en læst kul paa Røros for 3 ort.
Foruden over daarlig betaling klagede bønderne i Dalsbygden
ogsaa over den urimelige behandling, som blev dem tildel af
Henning Jürgens; han truede dem nemlig med hug og slag, fordi
de søgte «die Kohlen zu steigen», ja, truede dem endog med
«prisonen», med mindre de betalte løsepenge.
Ved den «Bragnesiske Commission» og ved Christian den
femtes reglement af 1689 blev kulkjøringsforholdene mere ordnede.
For det første fik bønderne «udenfor», det vil sige søndenfor
Tolgen, som førte kul til Røros, et tillæg af 16 skilling læsten,
saa de ialt fik 1 rigsdaler, og dernæst blev leverancerne fordelt
paa de forskjellige distrikter. Selbu, Dalsbygden, Vingelen og
Tønset fik kulførselen til Røros; Støren og Holtaalen fik
sætved-kjøringen; Tolgen skulde have malm- og kulkjøringen til Tolgen
hytte; Rendalen, Stor- og Lille-Elvedalen, Opdal og Kvikne havde
malmkjøringen til Røros og Feragen hytte.
Trafiken var stor. I 1690 var forbruget af sætved ved
gruberne omkring 10 000 favne, og alene til forsmeltning af
Stor-varts grubes malme tiltrængtes det samme aar omtrent 6 000
læster kul, ved samtlige hytter mellem 10 000 og 11 000 læster.
Under det stigende behov begyndte man at hente kul lige
fra Stor-Elvedalen.
Under stadige stridigheder med bønderne og deres gamle
brugsrettigheder udvidede imidlertid Røros værk sine rettigheder;
store strækninger i Nordre Østerdalen blev afskoget ved værkets
brug, og kulkjøring og malmkjøring var en vigtig næringsvei
i Nordre Østerdalen.
De skoge, hvorfra Røros kobberværk fra dets oprettelse
i aarene 1644 til 1646 til de nyere tider fik sin forsyning med
trævirke, var delvis eiendomsskoge delvis andre private skoge,
men hovedsagelig statsskoge.
Værket havde, som nævnt, i begyndelsen en circumference
i henhold til sine privilegier, men lidt efter lidt fik det brugsret
over større strækninger, tildels i henhold til almindelig lovgivning
om bergværkerne, dels ifølge anordninger og administrative
for-føininger.
Røros værk har gjennem tiderne hentet forsyning af
trævirke fra følgende skoge:
Talgens kronskog i Tolgen herred paa begge sider af
Glommen, statsahnenningerne i Røros herred, statsalmenningerne i Aalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
