Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dyreliv og jagt.
469
anden side en mængde markmus. Den dræbes gjerne med
stryknin eller med sakse eller jages med hund eller skydes paa aate.
I ældre tider toges den ogsaa i ulvestuer. Fjeldræven er især
talrig i de aar, da lemænen optræder i mængde. I lemænens
vandringsaar følger den disse ned i lavlandet og er da
undertiden kommet helt ned til Mjøsen. Der betales nu for denne art
den samme præmie, 2 kroner, som for den almindelige røde ræv.
Den gjør skade paa de rugende ryper.
Maaren (mustela martes) angives som forekommende i de
samme herreder som gaupen og har saaledes adskillig udbredelse;
der sælges lidt maarskind fra amtet, men øiensynlig meget
mere før.
A. C’. Smith beretter, at der fra Tryssil indbragtes temmelig
mange maarskind til tryssilthinget i december maaned, og
beretter om jagten paa maaren:
«Maaren treffes, deels i hule Træer, deels under Steenheller,
hvilket Hunden veed at opdage. Jægeren bruger da det Puds,
at anstille en Røg med Ud, som han antænder, hvorved den
stakkels Maar maa herfrem af sit hule Træ eller Steenmur,
eftersom Røgen er den ufordragelig. Ved Fremkomsten skydes den
enten eller slaaes ihjel, eller og opsnappes af Hunden, der snart
gjør Ende paa dens arme Liv. Naar Maaren ikke vil ud af sit
hule Træ eller Steenmuren, pleje endeel stikke den tildøde med
et Redskab, som efter sit Brug kaldes Maar-Qvætte.
Maarens Kjød spises ikke; thi dets Smag er hæslig og
ufordragelig. Skindene ere i temmelig god Priis. De kjøbes af
Bundtmagerne og betales med 6 å 7 Rigsort for Stykket. Silde
ud paa Høsten er aleene den Tid, i hvilken Skytterne er
sysselsatte med denne Slags Jagt.»
Jerven, fjeld f r as (gulo borealis) forekommer spredt i Nordre
og Søndre Østerdalen og i disse fogderiers nærmeste
grændse-bygder. I)en er farlig for rensdyret og især for dettes kalve.
Dens forekomst er spredt, og den følger helst rensdyret. Dens skind
er af værdi.
Ved midten af forrige aarhundrede var den noget talrigere
end nu, men har siden været i aftagende.
Oteren, slenter (lutra vulgaris) har adskillig udbredelse ogsaa
i dette indlandsamt langs elvene og indsjøerne, og den gaar opad
saa høit som naaleskogen. Den gjør mest skade paa
fiskebestanden.
Andre rovdyr i amtet, paa hvilke imidlertid jagten er
ubetydelig, er:
Røiskatten (putorius erminea) er meget almindelig, helst dog
i birkeregionen, og findes helt oppe paa snaufjeldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
