- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
470

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

hedemakkens amt.

Den er især farlig for fuglevildtet og er en stor ægtyv.

Grævlingen, svintoks (meles taxus) er udbredt over Hedemarken
fogderi, men forekommer ogsaa i Odalen og i Trvssil. Den er
et forholdsvis uskadeligt rovdyr.

Snemusen (putorius nivalis) er ikke saa almindelig som
røis-katten. Den tilhører væsentlig høifjeldet, men i lemænens
vandreaar følger den disse ned i lavere liggende egne.

Af drøvtyggerne er elgen og renen gjenstand for jagt.

Elgen (cervus akes) forekommer udbredt i alle amtets større
skogstrækninger, men i meget forskjellig mængde.

Af de i 1900 inden Hedemarkens amt fældte elgsdyr var
fra Rendalen 23, Aamot 21, Stor-Elvedalen 19, Tryssil 8.
Hvorledes de fældede dyr har været fordelt paa fogderierne i 1896—
1900 sees af tabellen side 471.

Om man fra høiden kunde overse hele Glommendalen fra
Østerdalen og ned til Nes paa Romerike, vilde den fremstille sig
som et mange mile bredt hav af skog med bølgeformede aasrygge.
Det dyrkede jordsmon paa begge sider af elven vil næsten
forsvinde i det store mørke skogbillede, som. strækker sig lige fra
Tryssilelven til Mjøsen.

Her har elgen sit rette hjem. Ulvene og meneskenes
efterstræbelser havde betydelig formindsket dens antal i begyndelsen
af det 19de aarhundrede, og det var derfor paa høi tid, at den
forhen ubundne jagtfrihed i 1818 blev indskrænket. Senere
formerede elgen sig mærkelig, og der er nu en ret vakker bestand
af elg i amtet.

Den værste tid for elgen er, naar skaren bliver saa stærk,
at den bærer skiløberne, men elgen falder igjennem. Da er det
næsten umuligt for elgen at undgaa sine forfølgere.

Elgen synes flere gange at have været sin undergang nær
her i landet, hvori dog jagten ikke alene var skyld, men meget
mere ulven, og naar ulven aftager i mængde, saa tiltager elgen,
og den forholdsvis gode elgbestand i landet skyldes ikke alene
fredningsbestemmelserne, men ogsaa og maaske især den
mærkværdige maade, hvorpaa ulven næsten har været forsvundet i en
længere række af aar. Elgen kan nu kun skydes fra 10de til
30te september.

Elgen fangedes i ældre tid i elggrave, og paa lignende vis
blev ogsaa ren og bjørn og ulv fanget.

Af elggrave var der mange, f. eks. i Tønset skoge. Elgen
kom gjerne strygende efter «saataaer» (seter) eller smaa flader
oppe i lierne og paa høidestrækningerne. Paa et sligt sted sattes
op et par gjærder, der gik i skraa retning, til de stødte sammen
ved elggraven. Gjærdet bestod af lange stænger. Naar elgen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free