- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
474

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474

HEDEMAKkENS AMT.

gode Penge-Summer til de fornødne Korn-Varers Indkjøb og andre
Udgifter.»

Den store formindskelse af vildren bestanden eller misforholdet
mellem formeringen og beskatningen hidrører ikke fra nogen
bekjendt sygdom blandt rensdyrene, heller ikke fra noget
usædvanlig stort antal rovdyr, da tvertimod ulven i de sidste aar næsten
ikke har vist sig, men flere andre samvirkende aarsager har
foraarsaget, at renen er blevet sjeldnere.

Det antal dyr, der blev skudt af jægere fra byerne, var
forsvindende lidet, neppe mere end 20—30 dyr. Langt flere blev
skudt af udlændinger, navnlig af engelskmænd. Medens de fleste
gammeldags jægere kun skjød bukke eller ialfald sjelden skjød
en simle, skjød man senere maaske flere simler end bukke,
hvilket var høist ødelæggende for vildtbestanden.

Hertil kommer, at mange jægere byggede op hytter baade
hist og her i de mest afsidesliggende og vildeste fjeldtrakter.
Det var især engelskmænd, og norske jægere efterlignede dem.

En englænder lod bygge flere hytter midt inde i de vildeste
dele af Rondane; der blev skudt en hel del dyr der i de første aar,
og jagten ødelagdes, saa at det nu er en sjeldenhed at finde
rensdyr der.

Jægernes antal blev forøget og mangfoldige hytter byggedes.

Remingtonriflen blev almindelig og benyttedes paa en høist
uforsvarlig maade til ødelæggelse af rensdyrene.

I de senere aar har vel finnerne i Nordre Østerdalen, som
her beitede med sine ren, bidraget til at udtynde bestanden
yderligere, idet de vilde dyr i brunsttiden søger hen til de tamme og
fældes af finnerne.

Af raadyr (capreolus capreolus) er der undertiden seet et og
andet individ, der er kommet ind over grændsen fra Sverige.
Saaledes saaes i 1878 et raadyr i nærhéden af Kongsvinger; i
1882 havde et individ slaaet sig ned i Rendalen, hvor det
opholdt sig hele aaret. I 1888 iagttoges ikke mindre end tre dyr
i amtet, to i Solør og et i Lille-Elvedalen. I 1897 skal ligeledes
tre individer være seet i et skogkrat paa Tønset.

Haren (lepus borealis) er den mest udbredte vildtsort og vel
ogsaa den, som næst dalrypen mest efterstræbes. Den jages dels
sportsmæssig med hund, men de fleste harer tages i snare
eller stok.

Haren er maaske intetsteds talrigere end i birkeregionen,
ovenfor naaletrægrændsen, med dens græslændte skogbund og
dens sætere; paa vangene samles harerne om foraaret i større
flokke.

Harerne drager sig altid om vinteren ned til de lavere
liggende og beboede strøg fra birkeregionen og høifjeldstrakterne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free