Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
475
Jagten paa fuglevildt er ikke uvigtig, særlig fangst af rype,
aarfugl, tiur og jerpe. Dernæst er der en del fugle, som skydes
nu og da, og som jagedes mest for sportens skyld, saaledes
forskjellige ænder, bekkasiner, brokfugle og vildduer. Men ved
fred-ningstiderne i jagtloven af 1899 er, som berørt, jagten paa alle
disse fugle dels blevet indskrænket til en kort tid, dels er den
lovlige jagt umuliggjort derved, at fuglene ikke er her i landet
i den lovlige jagttid. Jagt for staaende hand er næsten ophørt
her i landet.
Dalrypen eller lirypen (lagopus subalpina) er den mest jagede
og fangede fugl i amtet.
Af amtets areal er meget store strækninger skikket som
opholdssted for rjrpen, særlig den del, som ligger ovenfor
naaletræ-grændsen og nedenfor det bælte, hvor vidjerne ikke længer
forekommer i mængde.
Man finder rypen i større og mindre mængde ikke blot paa
vore egentlige storfjeldvidder, men i regelen ogsaa paa enhver
bar kolle, der stikker op her og der af skogfeltet. Hvorsomhelst
man fra Gudbrandsdalen eller Østerdalen kommer saa høit
tilfjelds, at naaleskogen forsvinder, kan man vente at faa se
rypen.
Dalrypen hører i modsætning til de øvrige hønsefugle, og
særlig i modsætning til sin frænde, fjeldrypen, hjemme i
forskjellige høider over havet og i forskjellige vegetationsbælter,
saavel nedenfor som ovenfor trægrændsen, saavel i birke- som
naaleskogen, baade gran- og furuskog.
Den er alligevel ikke ubunden i valget af opholdssted, men
er knyttet til dvergbirkens og graavidjernes omraade.
Baade dvergbirken og graavidjerne ligesom mindre subalpinske
vækster som multeplanten fordrer et raat og fugtigt klima, som
i de høiereliggende dele af fjeldet og ved havet. I store,
sammenhængende, flade og myrlændte skogstrækninger paa begge sider
af Glommen hersker en mere raa skogluft end i det sydlige
Norges øvrige skogegne med den samme høide over havet. Af
denne grund er skogmyrerne i Østerdalen, Solør og Odalen
almindelig omgivne med en rand af dvergbirk, ofte med graavidjekjær.
I denne del af landet forekommer dalrypen helt ned til 250
m. o. h., medens man længer vest maa tusen fod høiere for at
træffe den.
Den store Stange ålmenning eller Morskogen mellem Mjøsen
og Østerdalen naar kun delvis op til 500 m. o. h., men her
klækker aarlig nogle faa dalryper paa høitbeliggende steder med
myrlændt terræn og med dvergbirk og vidjekjær.
Først i høider over 800 m. forekommer dalrypen almindelig
i naaleskogen. I denne høide finder man først i regelen mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
