Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
489
etc. De holder sig mest skjult om dagen og kommer først i
mørkningen frem fra sine smuthuller. Deres reder anbringes
mellem stene, blandt lyng etc. og er gjerne bygget af græsstraa.
I almindelige aar føder lemænene to kuld unger i løbet af
sommeren; men i de specielle yngleaar følger kuld paa kuld saa
hurtig, at det ene kuld ofte ikke har forladt redet, naar det
næste kommer. I yngleaarene kan der være helt op til 10 unger
i kuldet.
Efter en saadan masseproduktion foretager lemænene sine
vandringer ned til lavlandet og naar herunder Mjøsegnene,
hvorfra de kan fortsætte videre sydover, undertiden lige ned til
Smaalenene.
1 lemænenes yngleaar er der gjerne ogsaa overproduktion af
en del andre dyr, saaledes foruden af de ovenfor nævnte
musarter af røiskatten, snemusen, rovfugle etc., som fraadser i den
rigelige føde, som de store masser af lemæn og mus skaffer dem.
Ogsaa en anden lemænart, skoglemæn fmyodes schisticolor) findes
i amtet. Denne har sit tilhold i tætte granskoge og er vanskelig
at faa se, idet den holder sig saa godt skjult om dagen. Kun
efter mørkets fremtræden kommer den frem.
Skoglemænen er af størrelse som en mus og er sortgraa
med en rustrød plet paa ryggen.
Ligesom foregaaende har ogsaa denne visse yngleaar,
hvorefter den foretager vandringer, der imidlertid kun udstrækker sig
til mindre fjernt bortliggende egne.
Ekorn (sciurus vulgaris) er almindelig saavel i amtets
naale-skoge som i løvskogene; det lever hovedsagelig af naaletræernes
frø, gjør stor skade dels ved vinteren igjennem at bide af de
smaa kvister, som bærer blomsterknopper, dels ved at plyndre
konglerne, i hvilket arbeide korsnebben tager virksom del.
I aar, da frø ikke er tilstede, spiser ekornet med
begjærlighed granens blomsterknopper, og grenspidsen slippes til marken.
Afbidte grenspidser er saaledes ogsaa tegn paa, at blomstring er
at vente til vaaren.
Bæveren (castor fiber) havde i det 18de aarhundrede adskillig
udbredelse i Hedemarkens amt, nu er den helt forsvundet.
Den udførligste beretning om bæveren giver A. C’. Smith i
beskrivelsen af Tryssil, og lian nævner, «at Trysikl skulde være
dette beundringsværdige Dyrs rette Hjem i vort Land. Sandt
nok, vi have Bævere i vor Egn, men nu næsten ingen at regne
mod Formaalstiden.
Om de nogensinde have været her i den Mængde, at de
have udgjort de saa vidt berømte Bæver-Byer eller Selskaber,
skal jeg ikke kunne sige. Fire Bævere ere i det meste bleven
seet paa eengang. To har man oftere truffet tilsammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
