Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
HEDEMAKkENS AMT.
I ældre tider fandtes dette Dyr i temmelig Mængde her i
Sognet; men i vore Dage skeer det ret sjelden. Maaskee jeg
lyver ikke, naar jeg ansætter Tallet af de Bævergelle, som
herfra aarlig sælges, ikke højere end til 2 ä 3. Den fornemste
Aarsag til dette rare Dyrs Formindskelse, bliver uden al Tvivl:
en tilvoxet Folkemængde; thi de ødeste og eensomste Steder er
Bæverens rette Tilhold.
I mange Aaer og Bække seer man endnu Mindesmærker af
dette Dyrs konstig opførte Dæmninger og Bygninger, men Dyret
selv er derfra for mange Aar siden bortflygtet eller udryddet. I
de meget afsides Skogmarker og Fjelddale hender det, at en eller
anden fanges af dem.
Foruden at skyde Bæveren ihjel, eller slaae den til Døde,
har man her i Sognet endnu en anden Maade, paa hvilken man
har brugt at fange dette Dyr, i de Tider det opholdt sig i nogen
Mængde her i Egnen, nemlig: at stikke det med et Jern, dannet
næsten som en Flyndre-Pig. Dette Jern sættes til en Stang, og
om Aftenen, ved antændt Lyster-Ild i Forstavnen af Baaden,
igjennemstak man den forekommende Bæver, og da opdrog den
i Baaden. Dette Redskab kalde vi en Bjør-Qvætte.
Bjøren — saa kaldes Dyret her i Sognet — har et for vore
Trysildere meget velsmagende Kjød. Især agtes Halen ret for
en Lækkerbidsken.
Paa to Steder her i Sognet har man, for en lang Tid siden,
opfostret Bæverunger.»
Smith beskriver de største hytter med 3—4 alens
gjennemsnit og med omtrent samme høide; af form lignede de i hast
«en Møgdynge eller Kulmile», og de har saaledes her havt sin
egentlige og oprindelige form, der er forskjellig fra den, som de fleste
bæverhytter i Nedenes har nu for tiden.
Endnu i hele det 18de aarhundrede havde bæveren et
hovedtilholdssted i Solør og Østerdalen, skriver JR,. Collett, og den
omtales herfra i midten af det 17de aarhundrede og af Ramus
1715 i hans «Norrigis Beskrivelse».
Især synes de at have været talrige i de øvre dele af Tryssil,
hvor de fulgte Fæmundselvens vasdrag høit op tilfjelds, maaske
henimod Røros. Gunnerus omtaler 1767, at der «paa Røros sees
undertiden ganske hvide Bævere, og har jeg selv i min Samling
et ganske hvidt Bæverskind, som er derfra». Maaske har
Røros dog hovedsagelig været markedsplads for bæverskind og
bævergjel.
I nævnte indberetninger af 1743 fra de forskjellige
landsdele til det danske cancelli nævnes bæveren at forekomme i
Rendalen (af Wilberg) og i Tolgen (af Schult), foruden at den er
nævnt som udbredt i Solør og Østerdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
