Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
491
Et par bielve i Glommen har navn efter bæveren (Nordre og
Søndre Bjøraa i Stor-Elvedalen og Bjøra i Tolgen).
I selve Østerdalen har den sandsynligvis været hyppig endnu
i det 19de aarhundrede; Odalen nævnes flere gange som et af
dens hovedtilholdssteder, saaledes af Hammer i hans «Fauna
Nor-vegica» 1775.
Bæveren er sandsynligvis forsvundet i begyndelsen af det
19de aarhundrede.
Den engelske reisende og zoolog, mr. Cocks, fik i 1879 den
underretning, at der endnu omtrent 1855 blev dræbt en bæver i
Slemma, der falder i Osen ovenfor Rena.
Gaardbruger Skavern i Eltdalen i Nordre Osen i Tryssil
berettede, at der paa hans grund endnu i 1883 fandtes spor af
et gammelt bæverhus. Endnu i ottiaarene var gamle
bæver-hytter at se ved et sted, der kaldtes «Bjørdammen» i Tryssil.
Collett antager, at Mjøsegnene i fortiden har havt mange
bævere, og stedsnavne paa begge sider vidner om bæverens
forekomst i fortiden, saaledes Bøvra i Ringsaker, hvilken elv falder
ud i sydenden af Næren.
Alle rovdyrene ligesom drøvtyggerne elg, ren og raadyr er
før omtalte under afsnittet om jagt.
Fugle. Af spurvefugle, som holder til i amtets naaleskoge,
kan mærkes: maaltrosten, der ogsaa kaldes talatrost og natvake
(turdus musicus) og dens slægtning rødvingetrosten (turdus iliacus),
den sidste gaar ogsaa langt op i birkebæltet.
Rødkjælken (erithacus rubeculaj bygger sit rede paa marken.
Af meiser findes her især topmeisen (parus cristatus) og
kul-meisen eller, som den ogsaa kaldes, hængetite, furulus (parus ater).
Sammen med disse to holder ofte den lille og livlige fuglekonge
(regulus cristatus) sig.
Ægte skogfugle er korsnebbene, som lever af gran- og
furufrø. Af disse er gran korsnebbene (loxia curvirostra) talrige i de
aar, hvori granen sætter rigelig frø, men i andre aar optræder
de kun sparsomt.
Andre smaafugle i naaleskogene er sisiken (carduelis spinns),
jernspurven eller blaairisken (accentor modularis) samt sidensvandsen
(ampelis garrulus). Den sidste har sin største udbredelse i
landets nordligste naaleskoge, men en del findes ogsaa rugende i
Østerdalens øde skogtrakter.
Endelig maa nævnes den tyste skogbeboer lavskriken, rauskjær
fperisoreus infaustus), der har rødbrun farve. Helst holder den til
i de øverste dele af naaleskogene.
Xøddeskriken eller skogskriken (garrulus glandariusj lever i amtets
lavere naaleskoge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
