Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
hedemakkens amt.
Den forekommer i flere større indsjøer og vasdrag søndenfor
Dovre; langs vestkysten mangler den. Den er en liden fisk, 18
til 20 cm. lang og ikke tykkere end en lillefinger. Af den
største form er fra Mjøsen eksemplarer, hvis totallængde er
23 cm.
Krøklen holder sig mest i stim paa dybt vand, men i
legetiden nærmer den sig stranden og søger grundere vand og
strømme. Den synes, ligesom laksen, egentlig at være en
vandrefisk ; men den synes udenfor legetiden at være en træg og
magelig fisk.
Den har stor mund og stærke tænder, saa den er en rovfisk,
der ogsaa fortærer yngel og rogn.
Krøklen, der findes overalt i Mjøsen og i mængde, gyder
om vaaren i begyndelsen af mai og fiskes da med not, ofte i
tøndevis; den benyttes til agn, idet den i levende tilstand sættes
fast paa angelen ved rygfinnen. Naar den er fanget i not,
sættes den i kasser i en elv eller i Mjøsen og holdes saaledes
levende, indtil den skal bruges.
Krøklen lugter løgagtig ubehagelig og er hos os lidet agtet
som menneskeføde. Saa er dog ikke tilfælde i Rusland og
England. Den er vore ferskvandsrovfiskes kjæreste føde, og den
formerer sig meget hurtig; der kunde derfor være tale om at
opelske den i de vande, hvor vore lakseartede fiske hører hjemme,
men da den er rovgjerrig, kunde den blive en for ørretrognen
og ørretyngelen skadelig fisk.
Harr, horr (thymallus vulgaris) forekommer i Østerdalens
og Gudbrandsdalens vasdrag søndenfor Dovre, desuden i
Finmarken.
Paa Vestlandet kjendes den ikke udenfor Raumas og Sotras
vasdrag i Romsdalen, og denne forekomst her er, som berørt,
forklarlig, naar man erindrer, at Lesjeværksvatn har afløb til begge
sider, Laagen mod øst og Rauma mod vest, og harren har da
fundet vei fra Laagen gjennem Lesjeværksvatn og ned i Rauma
og Sotra. Her i Romsdalen kaldes harren børting eller byrting.
Paa fjeldsiderne i det sydlige Norge stiger den op i
birkebæltet og bliver i flere af de høiere liggende indsjøer i
Gudbrandsdalen meget større end i de lavere dele.
Den har sædvanlig en længde af 45 cm. og en vægt paa
1.5—2 kg. og mere.
Harren er en for ørretens formerelse skadelig fisk. Den
opholder sig saavel sommer som vinter i indsjøer og elve og leger
i elvene, «naar heggen blomstrer», eller paa en tid, da
ørretyngelen er udklækket, og da den er en meget graadig fisk, gjør
den her skade. Harrognens udvikling i sommervarmen foregaar
i forholdsvis kort tid, og da den er meget frugtbar, faar den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
