Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fisk og fiskerier.
’ 509
helst faststaaende, hvori ogsaa ørreten tages, efterat den er gaaet
op i bækken for at gyde.
Alle disse høstfiskemaader er til skade for fiskens formerelse,
idet den dræbes under legetiden. Desuden er ørreten paa den
tid mager og løs i fisken.
Ved at forplante ørretyngel til fisketomme vande er man
kommen til kundskab om ørretens vækst. I flere høifjeldsvande,
hvor der er gamarider (marflo, garnsjær), har den i 6 til 8 aar
opnaaet en vægt af 3 til 4 kg.
Ørreten æder, som berørt, rogn ogsaa af sin egen art. I
Rundalsjøen i Aamot er saaledes fanget ørret, som havde ædt
rogn paa en tid, da ingen anden fisk dersteds legede.
Ørreten er slugfisk; den er fanget med krog, udsat for gjedde
og agnet med 20 cm. lang harr.
I en elv (Julussa) i Aamot er i senere tid til fangst af ørret
meget almindelig benyttet standkroge (korte stænger, fæstede i
land), hvorved man er kommet efter, at fisket lykkes bedst, naar
den agnede krog ligger paa bunden, saa den æder ogsaa
stilleliggende føde.
At yngelen først, naar den er 1 ä 1Vs aar gammel, altsaa
af 15—18 cm.s størrelse, vandrer ned til vedkommende indsjø, er
neppe overalt rigtigt.
I Setningsjøen er iagttaget ørretyngel af størrelse som
middels stor gorkim og op til en længde af 10 cm.
Her mangler ikke gyde-elv, saa rognen sandsynligvis maa
være lagt i denne og ikke i indsjøen.
I Østersjøen i Aamot er ved udløbet af en større bæk ofte
iagttaget, at ørretyngel har vandret snart ned i denne og snart
op til sjøen. Nær Aasta er et tjern, hvor der kun er ørret og
gorkim. Dette lille vand har udelukkende dyndbund, men en
større bæk med gydegrund som til- og afløb. Her udklækkes vel
al yngel i bækken, men desuagtet er i tjernet iagttaget en
mængde af størrelse som gorkim og vel ogsaa mindre, saa
ørretens yngel under opvæksten vistnok tildels er udsat for
rovfiskene i den indsjø, i hvis bæk den er udklækket.
To ørretarter, der udmærker sig ved sin størrelse, forekommer
i Hedemarkens amt, nemlig Mjøsens hunnerørret, og venernørreten
eller venernlaksen, som gaar op i Tryssilelv.
Begge disse lakselignende ørreter, hunnerørret og venernørret,
ansees nu kun som varieteter af den almindelige ørret, der under
gunstige omstændigheder udvikler sig med en lakselignende form
og til betydelig størrelse.
Krøklen eller slommen (osmerus eperlanus) er en lakseart, der
ikke benyttes synderlig som næringsmiddel for menneskene. Størst
betydning har den som føde for de nyttigere ferskvandsfiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
