Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
hedemakkens amt.
rundingen udvidede sig opad, som berørt. Piben opmuredes paa
en vandret bundhelle og paa den ene side af stellet var der
aab-ning, saa at slaggen kunde rende ud og jernet drages frem.
Udenom denne pibe tømredes da i en alens afstand fra muren
tire vægge af stokke, der ludede udad, rummet mellem disse
vægge og muren fyldtes med godt sammenpakket sand helt op
til krandsen.
En saadan ovn kaldte svenskerne en «kjælling», ved nogle
brugtes blot et par læderbælge, de kaldtes da «enkjællinger»,
men i de noget større ovne, der kaldtes «tvekjællinger», var der
dobbelt blæsebælg eller to par blæsebælge,, nemlig en paa hver
langside. Bælgene dreves i almindelighed ved at trædes,
sjeldnere ved vandhjul fra en nærliggende bæk.
Naar blæsningen skulde begynde, fyldtes ovnen ganske med
tør, kløvet, opretstaaende ved, som antændtes ovenfra, og naar
flammen for størstedelen var ophørt, begyndte man at sætte det
røstede yrke paa i 11/t h 2 spader, og bælgene sattes igang,
hvorefter man fortsatte med paasætningen, naar det, som først var
sat paa, havde faaet tid til at synke ned, hvilket passedes af en
erfaren smelter.
Naar slaggen var steget op mod formen, blev den sluppet
ud gjennem slaghullet. Efter 3 ä 4 timers blæsning laa jernet
reduceret i stellet og var sammensintret til en klump, som kaldtes
blæster, af omtrent 12 til 16 kg.s vægt. Denne klump droges ud
med en krog og kastedes med en tang paa en flad sten, sloges
lidt sammen og rensedes fra slaggen med en haandslægge.
Ovnen fyldtes igjen med ved, og en ny blæsning begyndte.
To bønder kunde paa denne maade i en enkelt kjælling
tilvirke 6, 7, høist 8 saadanne blæsterklumper i døgnet; men i en
dobbelt kjælling flk man mere ved hver blæsning.
Myrjernet var tjenligt til jordhakker og simple sager, i
regelen ogsaa til økseblade, knive, sigder, uldsakse og andre til
hverdagslivet nødvendige gjenstande.
I Østerdalen anvendtes jernet især til hestesko, hakker,
spader og plogbeslag.
Af et læs røstet malm flk man i Sollien 54 kg. rent og godt
jern, naar malmen var rig og god.
Af 15 potter malm kunde man faa 18 pund godt, stærkt
staal, mest tjenligt til økser og andre saadanne grove
redskaber.
Det jern, som fremstilledes af myrmalmen, var ofte
fosforsyreholdigt. Paa Gokstadskibet saaes saaledes paa jernspigerne
udblomstret en blaa okker, nærmest vivianit eller et vandholdigt
jernfosfat.
Der er endnu en hel del steder, hvis navne minder om, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
