Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
549
man i gamle tider har blæst myrmalm der, og blæsningen af
myrmalm foregik endnu i slutten af det 18de aarhundrede.
Blandt saadanne steder kan mærkes: Røs nr. 122 i Tryssil
kaldes Blæsterrøs; Blæsterdalen heder en gaard i Lille-Elvedalen.
som har navn efter den gamle jerntilvirkning. Blæsterhaugen
kaldes en gaard, hvis navn i matrikulen er Ler jordet i Tønset.
I nærheden af Hove (Kubæksæter) i Tryssil er der en myr,
Blæstermyren, som er benævnt efter dette arbeide, og et nærliggende
krat kaldes Blæsterrise.
Ved en sæter ved den gamle Foldalsvei er en li, som heder
Blæsterlia. Det udvundne jern blev her fra Lille-Elvedalen lagt
paa kløv og ført til Ringebu, hvor det byttedes mod korn.
Blaaster, oldnorsk blåstr, betyder blæsen, tilvirkning ved
blæsen, og det udvundne jern kaldes blaasterjarn eller blæsterjern.
Hiorthøy beretter i sin beskrivelse over Gudbrandsdalen
(Kjøbenhavn 1785—1786) fra Sollien om myrmalmtilvirkning:
«Disse Bønder ernære sig fornemmelig af Fæavl, saa og ved
at virke Myrjern, hvoraf de smedde Hestesko, Hakker, Spader
og Plovjern, som de sælger til andre Steder.»
Fra Solør omtaler Eilert Sundt, at man hist og her i skogene
ved siden af en myr finder hobe af aske og slag, levninger efter
nordmændenes arbeide i ældre tider med at brænde myrmalm;
det var nok de eneste tegn paa, at de norske dalboere i de tider,
da tømmerhandelen ikke endnu dreves i det store, havde tænkt
paa at gjøre sig disse urskoge til nytte.
Myrmalm findes paa Sandnesmoen i Strøm sogn og paa
gaarden Liers grund i Vinger sogn.
A. C. Smith siger i sin beskrivelse af Tryssil i 1784, «at
paa Jern-Malm skal fast alle Myre i Sognet være temmelig rige.
I de ældre Tider var Jerns Tilvirkning af denne Myr-Malm
Sognets fornemste Næring. Derom vidne de mange Kul-Grave, de
store Dynger Jern-Slagge o. m., som overalt findes i vore
Skov-Marke. Ja, ikke længere, end for et Par Snese Aar siden, havde
vore flittige Naboer, Lime Pastorats Indbyggere fra Sverrige,
adskillige saa kaldede Blæster-Ovne, i den Trysild Præstegaard
tilliggende Skov nær Grændsen, Grønnæsset kaldet. De Svenske
fik Tilladelse til dette Jern-Brug af Præstegaardens da værende
Opsiddere, maaskee for en ubetydelig Afgift. Endnu findes nogle
faa Bønder iblandt os, som lidet og meest til egen Fornødenhed
omgaaes med denne Syssel. Staalet, som disse Mænd bevirke af
dette Myr-Jern, holder man for at være meget bedre, end de
Svenskes.»
I Sverige ved rigsgrændsen, særlig i de gamle norske
landskaber Særna og Lima sogne, var tilvirkningen af jern af
myrmalm en forholdsvis vigtig næringsvei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
