Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
555
saa langt i slibning af alle slags glas som de bedste engelske
optiske kunstnere. Hans bus er som en fabrik, og hans eksempel
og hans opmuntring har ogsaa allerede indvirket stærkt paa hans
omgivelser. Kunstfærdigheden udbreder sig nu overalt, og snart
vil der over hele Hedemarken ikke længer slaa noget ur, ikke
engang bæres noget i lommen, som ikke er forfærdiget i
distriktet.
Hvor prægtigt det vilde være, om den slags industri vilde
slaa rod i de norske dale. Den passer saa godt for nordmandens
opfindelsesevne, for livsvanerne, for klimatet, hvor de lange
vinteraftener giver saa megen tid til beskjæftigede inden døre, og aen
kræver materialier, som er lettere at forskaffe end alle andre,
som bliver bearbeidede af store fabriker.»
Sven Nilsson oplyser, at Pihl i aaret 1806 af den danske
regjering blev anmodet om at reise i det vestlige Norge for at
bestemme beliggenheden. Han havde løn af staten som norsk
astronom, indtil landet flk eget universitet i Kristiania. Senere
slog provsten Pihl sig mere paa økonomien og hans fortræffelige
astronomiske instrumenter stod ubenyttede. Han var den første,
som indførte tærskemaskine paa Hedemarken, og ved hans eksempel
blev denne nyttige indretning almindelig der.
Agerbruget, siger provst Pihl, dreves ikke paa langt nær saa
godt, som det burde gjøres i denne frugtbare landsdel. Man
benytter som ploge ard, som trækkes af en eller to heste og som
kun berører den øverste del af jordskorpen og lader hele den
øvrige del af jorden ligge i stadig hvile. Afkastningen er derfor
ikke saa betydelig, som man efter jordens godhed skulde vente.
Provst Pihl fik fra Sverige et slags plog, som ogsaa kunde trækkes
af en hest og gik 8 tommer ned i jorden. Han var sikker paa,
at jordbruget paa Hedemarken derved med tiden vilde forbedres
betydelig.
Provst Pihls udtalelser om anlæg af en by ved Mjøsen,
saaledes som de anføres i Sven Nilssons «Dagboksantekningar», er ret
mærkelige:
«Hedemarken burde have en by, og denne burde ligge der,
hvor Brumunda falder ud i Mjøsen, den vilde derved staa i
forbindelse med hele landet, og ved den vilde industrien ophjælpes.
Det vilde være ufornuftigt at anlægge den der, hvor Storhammer
ligger, og hvor der endnu findes nogle ruiner efter en ødelagt by;
det er nu en tør strand.
En by i hjertet af Norge burde være en fabrikby;
fabriklivet er aldeles forsømt i Norge, men det er kun paa denne maade,
at Norge kan blive selvstændigt og stærkt, ved at koncentrere sine
kræfter, selv forædle sine frembringelser og ikke kjøbe dem
forædlede tilbage fra fremmede nationer. Norge burde ophjælpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
