Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
HEDEMAKkENS AMT.
sin egen kraft for saaledes at blive uafhængigt af England og
Danmark, thi saalænge Norge er afhængigt af disse lande, er ogsaa
tænkemaaden paavirket derfra. Agerbrugets og fabrikernes
opkomst er de eneste midler hertil.
I den by, som skulde anlægges i hjertet af landet, burde
ogsaa universitetet lægges.
Herhen bringes let alle Hedemarkens og Gudbrandsdalens
produkter; Hedemarken er rigt paa korn, Gudbrandsdalen paa
kvæg. Det er ikke heldigt, at universitetet lægges i Kristiania,
hvor tænkemaaden endnu er dansk og længe vil vedblive at
være det.
Kjøbenhavn vil ikke saa let ophøre med at være Kristianias
ideal, og derfor bliver ogsaa tænkemaaden hos den studerende
ungdom dansk. I hjertet af landet skabes en mere patriotisk
tænkemaade m. m.»
Provst Pihl bemærkede om Leopold von Buchs forslag om at
anlægge en by paa Hamar: «von Buch var en røst i ørkenen;
ingen skjænkede ham opmærksomhed. Han havde heller ikke
den rette opfatning af sagen; han vilde, at byen skulde ligge der,
hvor Storhammer er, men mellem Deglum og Fangberget, der
hvor Brumunda stor og med mægtige vandfald styrter sig ud i
Mjøsen, der vilde den rette plads være for Norges fabrikby og
universitet.»
Om husfliden paa Hedemarken ytrer Kraft, at kvindernes
husflid staar høit, og der vævedes da lintøi, uldtøi og
bomuldstøi til eget brug, og for de mindre gaardbrugere og husmænd
var salget af disse en vigtig del af deres indkomster.
Om Østerdalen ytrer han, at kvinderne i Elverum og Aamot
forarbeidede, hvad der behøvedes til daglige klæder af vadmeler,
verkener af uld og bomuld, lærreder og strie, bomuldstørklæder
m. v., især henimod foraaret var en til to væverstole i gang paa
hver gaard, ja endog i husmandshytten; allevegne spindes, bindes
og væves. t
Husfliden indskrænker sig nu væsentlig til forarbeidelse af
simplere gaardsredskaber og husgeraad samt grovere klædningsstoffe,
men ogsaa disse ting bliver det mere og mere almindeligt at kjøbe
færdige hos landhandlerne eller haandværkerne. Nogen større
virkning af husflidsundervisningen i skolerne eller bestræbelser
for husflidens fremme synes endnu ikke at spores.
Der er nu adgang til næsten overalt at faa kjøbt, hvad der
tiltrænges til klædedragten og det daglige livs behov.
Paa den anden side synes den lange vinter, da der er mange
ledige hænder, at maatte befordre en husflid, der stillede sig til
maal at opnaa færdighed i tilvirkning af enkelte gjenstande, der
kunde finde afsætning. I denne retning synes man dog ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
