Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti588
HEDEMARKENS AMT.
nr. 987) maa have været en ret livlig forbindelse mellem
Sarpsborg og Holland, og det ligger da nær at slutte, at det var
trælast, hollænderne hentede der.
I brev af 8de mai 1556 (Dipl. Norv. IV, nr. 1138) siger
Sarpsborgs beboere udtrykkelig, at trælasthandelen er deres
vigtigste næringsvei. Denne har dog været ubetydelig i
sammenligning med skibningen fra egnene vestenfor Kristianiafjorden,
hvilket kan sees af de ældste bevarede lændseregnskaber, og det
er yderst tvilsomt, om der ved de tider har fundet nogen
flød-ning sted paa øvre Glommen, ialfald til Sarpsborg.
Sarpsborg med sin heldige beliggenhed ved Glommens
munding udførte nemlig i det sekstende aarhundrede kun smaa mængder
trælast. I 1557—155« besøgtes Sarpsborg kun af 10 udenlanske
fartøier, mindre skuder, der samtlige hentede trælast, og hele
trælasttolden beløb sig for regnskabsaaret, som før angivet, til
97 skilling. Dette tyder paa, at det endnu vilde vare længe,
før der blev spørgsmaal om flødning i Glommens øvre dele.
Vandsagen synes indført i Glommenegnen ved Sarpsborg i 1556.
Thi i brev af 8de mai 1556 staar: «Vor meste handel, der vi fattige
mænd kunne hjælpe os med, er ikke andet end sagdeler, sperrer
og bord, som mangen mand vel vitterligt er.» Naar Sarpsborgs
indbyggere nævner sagdeler som sin første og vigtigste
udførsels-artikel, kan det med vished antages, at der paa det tidspunkt
allerede stod sagkverne ved Sarpfossen. Det noget yngre
kongebrev af 8de september 1562 (Rigsregistr. I, s. 359) viser, at
sag-brugsbedriften i egnene omkring Glommens munding dengang
begyndte at paakalde regjeringens opmærksomhed.
Stort opsving tog Fredrikstads trælasthandel henimod aar
1600, og dette har maaske medført ialfald nogen flødning ogsaa
paa de øvre dele af vasdraget, og samtidig skjød trafiken over
Oslo fart.
For herredagen i Oslo 1585 klagede bønderne i Fet sogn over,
at de besværedes med «megen tømmerkjørsel». Statholderen, Ove
Juel, svarede, «at hvad tømmerkjørselen belanger, er den
paakom-men i Christiern Munks tid, og ikke kan afskaffes uden kon. maj.s
sauger ved Aggersbro til afbræk og forsømmelse for tømmer».
(Dombog for 1585, udg. af Thomle, s. 199.) Christiern Munk var
forlenet med Akershus 1556—72; allerede i hans tid begyndte
altsaa de kongelige sagbrug ved Akerselven at skaffe sig tømmer
fra Glommen, uden tvil fra det senere omtvistede Bings-hængsle, og
private forretningsmænd har vel snart efterlignet lensherrens
eksempel.
Flødningen paa Glommen ovenfor Øieren lader sig saaledes
maaske føre tilbage til sidste halvdel af det 16de aarhundrede.
Oslo har ved denne tid udskibet trælast, som hidrørte fra Odalens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
