Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
59->
og Solørs — og kanske ogsaa Østerdalens — skoge; sandsynligvis
var det samme ogsaa i nogen grad tilfælde for Fredrikstads
vedkommende (sml. reskript af 31te marts 1674 om Fredrikstads
«ældgamle» frihed til at nyde fælles tømmerkjøb med Kristiania
i de nævnte landsdele, Wessel-Bergs reskripter).
Da Sarpsborg var brændt — i Syvaarskrigen —, blev
Fredrikstad anlagt, og det første regnskab fra 1603—1604 viser en
udførsel af 3 621 tylvter deler foruden anden trælast.
Hollænderne synes imidlertid i det hele indtil midten af det
17de aarhundrede mest at have holdt sig til den vestlige del af
kysten langs Skagerak, og da Glommendalens tømmer senere
udflødedes, var det England og Frankrig, som derfra hentede sit behov.
Den almindelige landskommission 1661 siger, at der i
Oplandene kun findes smaa vandsage, som udelukkende virker til
husbrug. Derimod nævnes udtrykkelig, at Solør leverer sagtømmer
til sagene ved Fredrikstad (Meddelelser fra det norske rigsarkiv
I, s. 89 og 94):
«Udi Soløer er ingen masteskov, men saugtømmer, hvilket
udflødes langs Glommen til de sauge omkring Fredrikstad.»
Derimod heder det med hensyn til Østerdalen, «at der er
hos en part gaarde nogen tømmerskoug, saaledes udi Elverum og
Aamodt sogner, dog ingen masteskoug, som udbringes kan
formedelst fosser og berg» (man benyttede dengang hel mast lige fra
kjølsvinet til bramtoppen selv paa de største skibe).
Kommissionen foreslaar, at der maatte befales, at «intet
tømmer eller braader skal hugges paa østre side af den store elv
Glumen, i synderligheden ved disse tverelve: Ulfaaen, Kyendaaen,
Sørmen, Haslen og Flisen, Rotna og Rygden, hvilke vand ere
passer over grændserne, hvor at have herrebraader, om feider
igjen mellem rigerne paakom, var ikke en ringe fordel.»
Anlægget af sagbrug spiller, som ovenfor berørt, en vigtig
rolle i Norges tømmerhandel. Ved kongebrev af 15de august
1616 blev det strengelig forbudt at have eller bruge nogen sag,
medmindre vedkommende havde odelsgrund med ret til at sætte
damstok og selv kunde forskaffe sig sagtømmer fra egne skoge.
Ved reskript af 1688 blev der udfærdiget særskilte
fortegnelser over, hvilke sagbrag i det søndenfjeldske skulde tillades
at blive bestaaende. Der fandtes dengang 1 200 sage
sønden-fjelds, hvor efter eiernes sandsynligvis for lavt satte angivelse
aarlig blev skaaret 6 389 700 bord. Efter reduktionen blev der
tilbage 664 sage med en skjæreevne af 5 040 918 bord. Men da
denne produktionsevne blev anseet betænkelig for skogene, blev
den nedsat til 2/s eller 3 300 618 bord, hvilket omtrent svarer
til 46 675 tylvter tømmer aarlig for det hele land.
De fastsatte «bevilgede kvanta» undergik ingen væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
