Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti596
HEDEMARKENS AMT.
med sine eiendommeligheder i folkesammensætningen og de dele
af Raumafylket, der ligger omkring G lommendalen og om
Tryssil-elvens eller Klaras øvre løb.
Hos Hedemarksbygdernes befolkning er den langskallede
(dolicho-mesocephale) hovedform allesteder den aldeles forherskende, og
kortskallerne forekommer i svagt vekslende forhold fra 20 til 30
pct. af befolkningen.
Der synes tillige at være en jevn tiltagen af langskallerne
fra Mjøsens bredder østover til Glommendalføret. I den østligste
Hedemarksbygd, Løiten, er saaledes langskallerne adskillige
procent talrigere end i de vestligste bygder med en temmelig
regelmæssig stigning fra bygd til bygd østover, paa samme tid som
den kortskallede befolkning er aftaget i omtrent tilsvarende grad.
Dette kan muligens komme deraf, at Elverum og Østerdalens
stærkt dolichocephale distrikter har virket som et
udstraalings-centrum, hvorfra langskallerne har spredt sig efterhaanden
indover Hedemarksbygderne. Ikke saa at forstaa, at
indvandrings-veien var denne — tvertimod, Hedemarken er som saamange af
vort lands frugtbareste bygder meget tidlig befolket; jordsmonnets
frugtbarhed spillede utvilsomt for vort lands tidligste
rydnings-periode her østerpaa den aller vigtigste rolle; den i forhold til
Hedemarken temmelig ufrugtbare Glommendal fra Elverum af og
opover er forholdsvis sildig ryddet —- efter de arkæologiske fund.
Men fra Elverum og Østerdalen af har vel de her saa talrige
langskaller igjennem emigration lidt efter lidt spredt sig indover
Hedemarken og derved bidraget til dette stigende antal af
langskallerne i retning fra Mjøsen.
Løiten er ikke alene den mest langskallede bygd paa
Hedemarken, men her er ogsaa de blondeste folk; ellers er haarfarven
i bygderne her mest mørkblond; i Stange, hvor folket i det hele
gjør et stærkt blandet indtryk, er derimod antallet af de
mørkog sorthaarede ikke ubetydeligt (35 pct.).
I Hedemarken, som mange andre steder i Europa, viser det
sig, at den fysiske udvikling ikke netop er størst paa det frugtbare
jordsmon; den bedste jord avler ikke altid de legemlig kraftigste
folk; folk paa Hedemarken er i regelen ikke saa kraftig bygget
som folk i Østerdalen og endog i Solør, om det end ikke kan
siges, at Hedemarkingen hører til de kleineste. De firskaarne,
slanke og mellemformen mellem disse to udgjorde saaledes omtrent
47 pct. og de spædbyggede 8.6 pct. Ringsaker og Nes synes at
have de kraftigste folk.
Middelhøiden i decenniet 1878—1887 var 167.7 og i det
følgende tiaar 169.1 — altsaa lidt under landets middelhøide,
der for samme tidsrum var 168.84 og 169.84, — endskjønt en betydelig
stigning sees at gjøre sig gjældende fra den første periode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
