Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
597
Militærdygtigheden var i de samme perioder paa ti aar 55.(i pct.
dygtige til linjen og 66.9 pct., men da den stærke stigning i sidste
decennium i militærdygtighed for en ikke uvæsentlig del skriver sig
fra en ompostering i militærstatistiken, kan begge perioder ikke
rigtig sammenlignes; et sandere billede af de virkelige forhold giver
udygtighedsprocenten, der i Iste decennium var 23.7 og i andet
22.1 (det samlede riges for de nævnte tidsrum var 23.6 og 21.09).
Som en eiendommelighed ved Hedemarkens befolkning kan
nævnes den fysiske forskjel, som synes at have udviklet sig mellem
gaardmands- og husmandsklassen. Den første er i almindelighed
lidt høiere og slankere af vækst, har længere og smalere ansigter
og finere træk i det hele, er mere blond og rødmusset og har
et mere selvbevidst udtryk end den anden, der er lavere og har
mindre slank legemsbygning, er mere bredskuldret og korthalset,
har i almindelighed ogsaa bredere ansigter og grovere træk med
mere markerede kindben og ofte en eiendommelig graableg eller
gulbleg hudfarve og ikke saa sjelden lidt opstoppernæse. Da
skalleformerne mellem de to standsklasser ikke synes at være
synderlig forskjellig, maa dette være noget, som har udviklet sig
igjennem de selvfølgelig temmelig forskjellige livsvilkaar og gjennem
naturligt slægtsudvalg forøvrig.
Særlig i Ringsaker er der ogsaa nogen forskjel i typen mellem
befolkningen i hovedbygden og i annekset Aasmarken (ogsaa ellers
forekommer ikke saa sjelden hertillands anthropologiske
forskjelligheder mellem anneks og hovedsogn). Aasmarkens folk er
saaledes udpræget mørkere. Man har villet forklare dette derved,
at en hel del af trællene, der skrev sig fra ikke norrøne, i
almindelighed mere inørkhaarede folkeslag, efterhaanden som de blev
frigivne, har taget til hovedsognets udkanter, hvor der endnu fandtes
uoptaget land, og har bosat sig der for sig selv (ligesom kvænerne
paa Finskogene), naar de ikke vilde vedblive at arbeide i sine
gamle herrers brød, hvad vistnok var det almindeligste. Det
er vanskeligt at afgjøre, om der ligger noget til grund for denne
antagelse, usandsynlig er den ikke, men det er ogsaa muligt,
at denne forskjel er endnu langt ældre.
Hedemarkingen i det hele skildres som tung og noget træg; han
er indesluttet og mangler aabenhed, er mistroisk, temmelig selvgod,
selvklog og fordringsfuld, men meget gjæstfri og indbyrdes
hjælpsom, ligesom der er adskillig sammenslutningsevne i sager, som
de forstaar lønner sig.
De dele af det gamle Raumafylke, som hører til det
nuværende Hedemarkens amt, er Odalen og Solør.
I Søndre Odalen er skalleformernes forekomst omtrent som
paa Hedemarken. Den langskallede hovedform er den forherskende,
og kortskallerne har det sædvanlige forhold (28.2 pct.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
