Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
605
I Stor-Elvedalen er langskallerne stærkest repræsenteret i hele
dalføret; man skulde derfor kanske ventet, at ogsaa det blonde
haar her var det almindeligste; dette er dog ikke tilfælde,
tvertimod er her det mørke og sorte det hyppigst forekommende
(45 pct.), hvilket antyder, at denne haarfarve ialfald i dette
dalstrøg er ligesaa almindelig for den langskallede hovedform som
det blonde. Sydøsterdølen er i det hele taget noksaa mørkhaaret;
anderledes bliver det fra Tønset og nordover. Der er i
Stor-Elve-dalen nogen indvandring fra Gudbrandsdalen, hvilket maaske kan
have havt indflydelse.
I Lille-Elvedalen begynder, som allerede antydet, indflydelsen
af Nordre Østerdalen at gjøre sig mærkbar, saavel i
legemsbygning som blondhedsgrad, der begge er tiltagende i styrke.
Tønset med Tyldalen danner overgangsbygderne til Nordre
Østerdalen, langskallerne er sunket ned til 38.4 pct., mesocephalerne
er steget til 32.5 pct. De blonde udgjør 50 pct. og de mørke
og sorthaarede 17 pct., de slankbyggede og flrskaarne 51.6 pct.
med 5.8 pct. spædbyggede.
I Tolgen er gjennembruddet fuldstændigt; her har
kortskallerne fuldstændig overtaget, 54.1 pct., medens langskallerne er
gaaet ned til 17.7 pct. Blonde udgjør 60.4 pct., mørke og
sorthaarede er kun 13.8 pct. De flrskaarne og slanke udgjør 58.2 pct.
og de spædbyggede kun 3.1 pct. Blondheden synes altsaa her
at følge den kortskallede hovedform.
Da der, saavidt bekjendt, ikke har boet kvæner i disse egne,
bliver det et noksaa mærkeligt fænomen med disse talrige
kortskaller her langt oppe i landet. Man har været tilbøielig til at
sætte det i forbindelse med fremmede bergfolks indkaldelse i de
gamle kobberværkers tid, som tilhørende kortskallede folk (bøhmere
og saksere). Da disse imidlertid ogsaa er sorthaarede, maa man
vel opgive denne antagelse, for det er neppe sandsynligt, at de
skulde have tabt sin oprindelige haarfarve i krydsning med blonde
nordmænd, naar de kunde bevare sin kortskallede hovedform, og
analogier fra Sydtyskland taler ganske derimod. Det synes derfor
sandsynligere, at man her igjen har for sig landets noksom
bekjendte blonde, kortskallede grundstamme, der vistnok for en stor
del fortrinsvis indtager kystegnene, men dog ogsaa forekommer
spredt i indlandsdistrikterne.
I Kvikne er kortskallerne ikke længer de forherskende, de
udgjør kun 43 pct. Blondheden er maaske som følge deraf ogsaa
noget mindre (48.9 pct.) og de mørke og sorthaarede udgjør
20.5 pct. Ogsaa hertil blev i sin tid indkaldt fremmede
bergmænd, men man mærker kun lidet til det fremmede element uden
i enkelte gaardsnavne (Taxgaard, Kleffelgaard).
Kviknebygden har sandsynligvis faaet sin befolkning ad en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
