- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
609

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

609

nene, idet maskulin faar endelsen ann eller forkortet a, saaledes
hesta, hestaw» (hestene). Maskuliner paa a (aa), som haga og
femininer paa u (o) som furu eller for o forekommer ofte paa
grund af den ovenfor nævnte tiljevning af vokalerne.

I den bestemte form i ental faar de første eller maskulinerne an
(aan), saaledes hagan, magan, og femininerne faar ua (oa), furua, gutua.

De oplandske maal har en bøiningsform foran de vikske,
nemlig en særskilt dativ af substantiver med bestemt artikel.
Dog synes Vinger og Odalen at have mistet dativ, og det samme
gjælder en vis del af Østerdalen.

De bestemte dativformer i det gamle sprog var temmelig
lange med tostavelsesendelser, som nu er meget afslidte, hvorfor
bygdemaalene viger fra hverandre.

Stærke hankjønsord havde paa oldnorsk inum eller enom, svage
anum. Deraf er i Solør og Mjøsegnene blevet a, hesta, granna.

I Søndre Østerdalen er m bevaret; det heder gar em, grann em,
og ligesaa i flertal garem, grannem. De nederste præstegjeld i
Østerdalen, som laa nærmest til Solør og Hedemarken, har,
maaske paa grund af de stridende paavirkninger, opgivet dativen.

Det stærke hunkjønsord havde paa oldnorsk i dativ inni
eller enne, det svage unni eller onne; deraf er blevet enn, bygd enn,
xisenn. Intetkjøn havde inu eller eno; deraf har de faaet i (e)
eller efter vokaler n: husi, vatni eller i Mjøsegnene (undtagen
Ringsaker) efter vokaler n: op’ i tre’« (i træet), taa bla’« (af bladet).

I flertal havde dativ paa oldnorsk unum eller onom, hvoraf er
nu blevet om: bygdø»», kaaporø, hestowi, grann om, vatnøm,
fremdeles hanaom, vikuom.

Paa Hedemarken har maskulin i dativ a, men neutrum i. I
feminin er dativ tildels adskilt, saaledes at Iste feminin faar en og 2det un.

I den østerdalske dialekt har maskulin dativ dels paa a, dels paa
em eller om for ental, neutrum har dativ paa a ligesom nordenfjelds.

I den solørske dialekt faar maskulin i dativ a.

Formerne for de regelrette substantiver er:

Iste feminin. 2det feminin. Iste maskulin. 2det maskulin. neutrum.
ental..... bygd kaape hest granne vatn
bestemt nom. . bygda kaapa hesten grannen vatne
dativ..... bygden kaapun eller kaapen hesta eller hestenn granna eller grannom vatni eller vatna
ubestemt flertal bygder kaaper hester granner vatn
bestemt nom. . bygdenn eller bygdena kaapenn hestenn, hestann, hesta grannenn, grannann granna vatna
dativ..... bygdom kaapom hestom grannom vatnom

39 — Hedemarkene amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free