Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti608
HEDEMARKENS AMT.
Tvelydene mangler i dele af amtet. Saaledes bruger de i de
sydlige dele af Hedemarken ikke au, ei og øy foran en konsonant,
de siger røk (eller rok) for rauk, het for heit og bløte for bløyte. I
den sydlige del af Østerdalen har de heller ikke au, men alle
tvelydene bruges kun foran en vokal eller i enden af ord.
I Nordre Østerdalen er brugen af diftongerne end yderligere
begrændset. Diftongerne gaar efter dette i Østerdalen
sædvanligvis over til enkle vokaler, saaledes bliver au, ei og øy enkelte
vokaler, en slags aaben ø-lignende o, e og ø; nye diftonger opstaar ved
svækkelse af g, saaledes ei for eg (jeg). A nærmer sig ofte til e (ä).
Af overgange i Østerdalen kan mærkes au for ag, dau for
dag, slau for slag.
Diftongerne au og ei beholder paa solørsk maal sin
almindelige diftonglyd, derimod er der mange afvigelser i udtalen af
enkelte andre vokaler, især o, ø, y og øy. Særlig maa mærkes
udtalen af y som i. Ringsaker og Nes beholder i almindelighed
diftongerne, medens den øvrige del af Hedemarken
sammendrager diftongerne foran bevaret konsonant, som tidligere berørt.
I Vinger og Odalen samt i den sydlige del af Solør udtales
hv som v; de siger vass og vit; i nordre Solør siger de gvass og
g vit, medens der ved Mjøsen siges baade kvass (oftest) og vass,
uden mellemformen gvass.
En iørefaldende forskjel mellem de vikske og de oplandske
maal er, at de lange tandlyd paa Oplandene har et forslag af i,
saaledes mainn for mann, smeill for smell.
Rg gaar over til rj: kørj for korg, tørj for torg, og paa
lignende vis bliver lg til Ij: talg til talj.
Man bruger ke og ge istedetfor kje og gje i enden af ordene,
bakke istedetfor bakkje. Dog siges stykkje, merkje (intetkjønsord).
De oplandske dialekter har, ligesaalidt som de vikske,
udtalen af to konsonanter i forbindelserne mb, nd og ld; de siger
saaledes lam, lann, kall, ikke lamb, land, kald.
Fælles for den østre oplandske gren eller for maalene i
Østerdalen, Solør og paa Hedemarken er det, at første og andet
eller stærkt og svagt feminin for det meste har samme former og
ender i bestemt ental paa a, saaledes bygd, bestemt bygda, skaal,
skaala, ligesaa vise, visa, jente, jenta.
Dativ bruges, saaledes skaal, dativ skaaler, vise, dativ vise»
eller visww; maskulinformerne derimod har a i dativ, hest, dativ
hest«, granne, dativ granna, ogsaa formerne hes to »i og grannorø
forekommer.
Flertal af maskulin og feminin vil gjerne falde sammen i
former paa er, hest, flertal hester, ikke hestar, bygd, flertal bygder,
vise, flertal viser.
1 den bestemte form i flertal er der dels en forskjel i kjøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
