Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
647
Domkapitlerne havde efter reformationen overtaget
jurisdiktionen i ægteskabssager, og det var ofte vanskeligt, naar de skulde
afgjøre, om et samliv var ægteskab eller ikke. Paa den ene
side stod ordinansen med krav paa kirkelig vielse og paa den
anden side sædvaner og den folkelige retsfølelse, som i
trolovelsen og fæstemaalet saa den egentlige ægteskabsstiftende akt. Det
er interessant, at ikke alene de verdslige domstole, men ogsaa
domkapitlerne sanktionerede den folkelige retsfølelse (domme i
1582 og 1578).
I sin «Visitatz Bog» fra ca. 1540 omtaler den første
evangeliske danske superintendent Petrus Palladius den skik, at folk
stifter ægteskab uden vielse. Han siger:
«I vide icke, huad fare eder oc eders børn paa henger,
naar i ere ickun troloffuede eller hiemme til sammen giffne
ale-niste oc icke komme for kirckedørren til sammen oc lade eder vie.
Der kunde været een mand heller to til stede, den tid i
bleffue saa hiemme giffne sammen: de kunne dø bort før end i
selff, end siden end før end eders børn kunne dø bort; der kunde
komme en effter eders død oc kalde eders barn en hore søn:
huor met vil hand da beuise sine foreldre at haffue været tu ecte
folck, naar de ere alle bort døde, som paa den tid hoss vaare?
Men der som i giorde bryllup heller ellers lode eder vie til
sammen i kircken, da kunde der komme vnge børn til eders bryllup,
ti eller tolff aar gamle, som siden voxede op oc kunde bære
vid-nisbyrd om eders ecteskab hundred aar der effter, om nogen vilde
kalde eders børn hore børn. Der fore er vielse skicket aff gam
mel tid, ecte folck til gode; ellers vil der komme klammer effter
eders død, oc i sette en ond klud paa eders børns kaabe, naar
som i forsmaa at komme til kircke oc lade eder vie til sammen.
Huo som her til haffuer det forsømt, da kunne i end nu
giffue eders sogneprest det til kende, saa kand hand kalde eder
aff eders stole en søndag, naar tienisten er vde, oc sige saa til
den gode almue: I gode christne! disse to personer ville nu
aabenbare deris ecteskab; saa ville wi gerne høre deris
bekendelse. Mand! bekender du, at hun er din ecte hustru, oc at i
ere troloffuede oc giffne hiemme til sammen? — Ja, det bekender
ieg. — Quinde! bekender du, at han er din ecte mand, troloffuet
oc giffuen hiemme? — Ja gør ieg. — Nu vel, saa giffuer huer
andre eders haand der paa i denne almuis neruærelse! Det
samme stadfæster ieg her i huer mands næruærelse oc aasiun, i
naffn Faders, Søns oc H. Aands. Amen. Vor herre Jesus giffue
eder sin naade, miskund oc fred! Amen. Oc i gode christne
ville nu holde dem for tu ecte folck oc bære vidnisbyrd met
dem, om behoff gøris. Saa kand det saar lægis, at eders børn
skulle icke nyde eder ont at, naar i ere døde fra denne verden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
