Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti648
HEDEMARKENS AMT.
Da folket ikke vilde komme til præsten, kom præsten til
folket, og i byerne begyndte præsterne at overvære trolovelsen
og lægge parrets hænder sammen.
Den protestantiske ægteskabsret i Danmark og Norge blev
kodificeret i Fredrik II.s ægteskabsordinans af 19 juni 1582 og
indført i Norge ved aabent brev af 10de mai 1589.
Trolovelse i præstens og mindst 5 vidners overvær blev
eneste gyldige trolovelsesform.
Privat forlovelse eller trolovelse ansees for uforbindende,
uden at dog Stavanger domkapitel i 1608 tør sætte trolovelse i
gode mænds overvær ud af betragtning.
Efter ordinansen af 1582 skal lysning finde sted 3 gange, og
endelig skal de lade sig vie. Efter Christian V’s lov og
kirkeritualet skulde vielsen nu foregaa i kirken. Ordinansens mening
er, at de trolovede ikke er ægtefolk, men forpligtede til at blive
det, og det paa en saadan maade, at forpligtelsen ikke kan hæves
ved privat overenskomst. Men hverken ordinansen af 1582 eller
lovbøgerne siger med rene ord, at vielsen er en nødvendig
betingelse for ægteskabets gyldighed. Tvertimod: trolovedes børn var
at anse som ægte, naar fæstemanden døde, efterat vielsen var
begjæret (5—2—33) og trolovelse med efterfølgende samleie gik
foran senere ægteskab (5—18—16, 2). Naar hertil kommer, at
præsten ved trolovelsen stillede de samme spørgsmaal som ved
vielsen, saa holdt almuen fast paa, at trolovelsen var den
egentlig ægteskabsstiftende akt. Trolovede flyttede uden blussel
sammen før bryllup og vielse, og disse udsattes til beleilige tider.
Af denne grund paabød forordning af 19de februar 1783,
at trolovede snarest skulde lade sig vie, men dette forandrede
hverken almuens opfatning eller dens handlemaade. Derfor blev
tilsidst ved forordning af 4de januar 1799 den offentlige
trolovelse afskaffet, og enhver, som vilde indgaa ægteskab, maatte
lade sig vie i kirken, og bestemmelserne om foregaaende
trolovelse falder bort. Ægteskabsstiftelsen blev saaledes en
udelukkende kirkelig akt, den kirkelige vielse, Den private trolovelse
havde siden det 16de aarhundrede tabt sin retskraft, og den
offentlige trolovelse, som var en slem konkurrent for vielsen, blev
ophævet.
Den kirkelige vielse beholdt sit enevælde til 1863.
Det vil af de nævnte bestemmelser og sædvaner sees, at den
kirkelige vielse ingenlunde har været anseet som den egentlige
ægteskabsstiftende akt, og den ældre opfatning kan vistnok langt ned
gjennem tiderne siges at have været den raadende paa landet.
O. vi. Øverland omtaler i sin historie den slappelse i
sædeligheden, som fandt sted efter reformationens indførelse og
bemærker, at «hvad der maaske nu i høiere grad end tidligere bidrog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
