Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
49
til at fremme de løse forbindelser, var en ny opfatning af
ægteskabet, som gjorde sig gjældende. Medens nordmændene i den
tidligere middelalder havde betragtet ægteskabet som et blot
borgerligt kontraktsforhold, hvis fulde retsgyldighed kun var
afhængigt af begge parters offentlige samtykke, var efterhaanden den
anskuelse begyndt at trænge igjennem, at den kirkelige vielse
burde indlede det ægteskabelige samliv. Men først i tiden efter
reformationen kan den kirkelige vielse siges at have været en
nødvendig form for ægteskabets indgaaelse, en nødvendig
betingelse for dets gyldighed, skjønt kirkeordinansen af 1537 endnu
ikke paabyder den.
Nordmændene vedblev endnu i rum tid at betragte
ægteskabet som en rent borgerlig forbindelse. Ved kongebrev af 20de
august 1550, 18de juli 1573 og 2den august 1574 forbydes
bønderne «den store og uskikkelige sædvane, som mangesteds findes,
at mand og kvinde kommer tilhobe og bliver sammen i lang tid
ligesom andre ægtefolk, dog (endskjønt) de ikke er viede
sammen ...» Alligevel skulde den stiltiende kamp drage lang tid
ud, uden at øvrighedens bestræbelser bar forønsket frugt. Endnu
den dag idag — halvfjerde aarhundrede efter reformationens
indførelse i vort land — vil man paa ikke faa steder finde rester
af den middelalderlige opfatning af ægteskabet. Hvad disse
paa-bud og forordninger imidlertid først og fremst affødte, var
nattefrieriet og det sørgelige natteløberi, som i menigmands opfatning
efter hvert flk ialfald et slags præg af lovlighed.»
Maaske har de ovenfor omtalte bestemmelser om
ægteskabs-stiftelse havt sin indflydelse paa natteløberiet, men dette er
utvilsomt fællesgermansk og sikkerligen meget gammelt.
Natteløberiet er saare almindeligt i Hedemarkens amt, kanske
vel saa almindeligt i de tætbebyggede egne i Hedemarken fogderi
som i fjeld bygderne.
Det opfattes forskjellig, snart som den almindelige fra alders
tid brugelige maade, hvorpaa de unge mennesker kan lære
hverandre at kjende eller som en indledning til frieri og paafølgende
giftermaal, dels betragtes det som en fordærvelig uskik, som tjener
til at befordre usædelighed. Begge opfatninger har tildels ret,
forsaavidt som natteløberiet arter sig forskjellig i de forskjellige
bygder.
Natteløberiet, naar man derved forstaar den skik, at de unge
mennesker mødes i stilhed paa bestemte aftener eller nætter i
ugen, er ikke nogen særlig norsk skik, den synes, som berørt, at
være almindelig hos de germanske folk, hvor de ugifte piger i
det hele har langt større frihed end i de romanske lande.
Den tyske forfatter Elard Hugo Meyer har i et par af sine
bøger, «Deutsche Volkskunde» og ’Badisches Volksleben» omtalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
