Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti664
HEDEMARKENS AMT.
morgenen, da hun kom og skulde melke, var koen væk. Saa.
tog hun kollen og gik udenfor fjøsdøren og sagde: «Naar du
har taget igjen koen, saa kan du tage kollen ogsaa.» «Ja, du
har havt koen min længe nok, du,» svarede det borte fra en
fjeldknat. «Dem har turkes mine smaa børn, naar du har melket
koen min — for jeg er en fattig husmandskone og havde ikke
mere end denne koen, og den tog du fra mig.»
Ogsaa hunde, berghunde, holder huldrefolket undertiden:
Berghunden.
Helvig Granlund, husmandskone under Lund i Vaaler, laa i
Søraassæteren. En aften hørte hun af Rønnaug Bru, at
sæter-kullen i nabovolden holdt saadant et forskrækkeligt hus og bandte
og skjændte, imedens hun bandt kreaturerne ind, og hele tiden
stod berghunden udenfor fjøsvæggen og gjøede: vov, vov, vov, vov,
vov, vov.
Da sæterkulien kom ind, spurgte Helvig, om hun havde
hørt berghunden ?
Neigu, jeg har ikke hørt nogen berghund,» sagde hun,
«uaar skulde jeg vel have hørt den.» «Nu, medens du bandte
og skjændte paa kreaturerne, gjøede den hele tiden,» sagde
Helvig. «Gid det var saa vel, at jeg engang flk høre den,» sagde
den anden og gik sin vei. Senere paa aftenen var jenterne fra
nabovolden komne sammen i Granlundvolden, og der sad de og
fortalte eventyr. Da nu Helvig fortalte om berghunden, ønskede
de alle, at de maatte faa høre den. Nabosæterkullen sad just
imellem muren og gluggen, som stod oppe.
Allerbedst det var, saa gjøede det lige ved ørene paa hende:
«vov, vov, vov,» men hun var ikke sen om at komme op fra
bænken. Og op sprang de, og ræd blev de allesammen,
endskjønt der var 18 stykker i stuen.
Somme tjern kaldes huldretjern, og der gaar det ikke altid
rigtig til med fiskeriet.
Huldretjern.
Der var en, som vilde gaa til Svarttjernet (i Fløymarken i
Vaaler) for at fiske. Han vidste, at Svarttjernet var huldretjern,
og derfor tog han med sig en pose jord af kirkegaarden; den
begyndte han at strø rundt tjernet. Da han var kommet rundt
paa et lidet stykke nær, raabte det fra tjernet:
«Æsle et lille le,
Saa vi faar fisk baade du og je! >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
