Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti672
HEDEMARKENS AMT.
ellers skulde han ikke komme levende derfra. Gutten saa sig
ingen udvei til at slippe, og ikke længe efter stod bryllupet. Der
blev drukket, danset og staaket, og bruden var stadig paa gulvet,
og hun var baade let og ledug i springaren som ingen anden
jente. Medens dansen gik bedst, blev en kone var rompedusken
nedenfor brudens ståk og sagde til grannekjærringen: «Nei,
sjaa brura, ho ha rompe!» Den anden var mere betænkt og
svarede: «Sjaa kor vakker haarflette brura ha, ho naar neafor
stakken, saa lang og pen æ a.» Den første kone fandt hjemme
sin bedste ko død i baasen, medens held fulgte buskapen til den
anden kjærring. Huldrekonen var ferm og flink i alt slags arbeide
og stærkere end nogen kar. Grannekjærringerne var ræd hende,
og derfor gik alt i nabolaget efter hendes vilje saalænge, hun
levede.
Lodne kvindfolk blandt bergfolk.
I Solør gik en gammel fugleskytte oppe paa fjeldet om høsten
for at fange fugl i not og snarer og for at skyde, om det kunde
falde sig saa. Sent en aften gik han ind i en forladt sæter.
Da han havde gjort op ild og havde faaet sig mad til kvælds,
lagde han sig, men ud paa natten vaagnede han; ilden var
sluknet, men han følte, at der laa et kvindfolk paa hver side af
ham i sengen. Han tog nu bort paa den ene med haanden, men
da han mærked, hun var laadden, tog han den hurtig tilbage, og
med det samme begyndte det at knistre og le saa inderlig godt
paa hjellen; nu følte han bort paa den anden, men ogsaa hun
var laadden. Han mærked grant, at det var bergfolk, og
han tog riflen ned, som han havde hængt paa væggen, men
han kunde ikke faa den til at gaa løs. Han begyndte da at
læse fadervor, og da han kom til «men fri os fra det onde», saa
blev der saadan en allarm i sæteren, og de væltede ud fra siderne
af ham og den, som laa ved væggen, syntes han væltede tvers
igjennem væggen.
Ogsaa begrebet elvefolk kjendes, som dette sagn fra Vaaler
nedtegnet 1840 af Bernt Lund viser:
Bruvarmen.
Paa flere steder i Solør ser man blaalige flammer brænde i
jorden og fjeldvæggen. Saaledes ser man fra gaarden Lund i en
fjeldvæg en flamme, der kaldes knapvarmen ; i Nedtaget i Vaaler
i Hof saa man hver aften en blaalig flamme for en snes aar
siden, og kanske er den at se endnu. Da Ole og Rønnau Bru
havde bryllup, vilde ungdommen danse ved bruvarmen. De gamle
mente, at der ikke kunde komme noget godt af det, men de gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
