- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
675

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

675

De opfordrede den gamle mand til at skyde, thi de
underjordiske kan ikke fyre, før der er løst skud af en overjordisk.

Sjøormen, der, som bekjendt, helst viser sig paa stille
sommerdage paa havet, kjendes og fra de større sjøer i
Hedemarkens amt.

Om sjøormen i Mjøsen er der mange beretninger, og den
viser sig helst før større eller mærkelige begivenheder og da vel
helst foran ulykkelige begivenheder som krig og lignende.

Meget berømt er den græsselige sjøorm, som er beskrevet i
det gamle skrift «Om Hammer och Hammers kiøbstadtz bygning»
fra det 16de aarhundre. Der er et afsnit, som heder: «Naagle
jertegen, som skiede nogen tid til forn, førend bisp Mogens bleff
fangenn», og der fortælles om sjøormen:

«Dernest om høy dags tijd beteede sig en gresselig stor
orm oc forferdelig, som kaldis Siøormen, udi Miøz, som var
gandske lang oc meget stor oc siuntes at naa fra øens landt oc
jnd udi Kongsland. Item dernest loed sig tilsiune en suar stor
hornit oxze, som gick fra Gillelund støde oc jnd paa øyen, oc
siuntis at gaa op paa vandit, oc gick saa saare fast, alt ligesom
en pijll aff en staal bue. Der lod sig tilsiune daug efter daug
mange siøorme udi Miøz, som sloge sig udi mange lencker oc
buchter, op mod himmelen. Der nest effter kom der en megit
gresselig stor orm, som var saa forferdelig till at see, oc løb saa
saare hastelig jnd paa itt skiær, neden for den yderste odde
uden for Communet. Hans øyen var saa store, som en
kar-bond, oc haffde en stor suart mann ligesom en hest, oc hengde
ned paa hans hals. Hand laa lenge paa klippen, oc slog sit
hoffued mod klippen, oc ville verit udi søen igien, men en udaff
bispens karle, en gild voffhals, hand gick till uden bispens
vid-skab, oc skiød mange staal bue pijlle udi hans øyen, som hand
laa paa klippen. Mange stode oc saa paa den slemme ting, de
lezde oc bad Gud i himmelen, at hand ville skille dem aff mett
hannem uden skade, fordi hand var megit stor oc slem at see
til, formedelst de mange slags farffuer hand haffde paa sig.
Denne samme forbemelte vogehals, hand tog en aff sine stalbrøders
pille, hannem uvitterligt, oc skiød end en gang til den slemme
gifftige orm, oc schiød efter hans øyesteen, ligesom tilforne, saa
at de kunde see meget grønt tøy løbe udaff hans øyen oc hoffued,
Seiel ät vandet om hannem, der hand laa, bleff grønt, oc dreff
megit der aff ind paa Hammers land. Men om natten der effter,
da gaff gud løcken till at der komb itt stort regen, oc
stormvind, oc værit det vende sig, saa at hand dreff jnd paa øens
land, oc stoed der en svare slem lucht aff ormen. Saa var der
en part aff øens folck inde hos bispen oc spurde hannem om
raad, huad som de skulle giøre, at de kunde bliffue aff med den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free