Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti676
HEDEMARKENS AMT.
slemme orm for den onde lucht der stoed aff hannem. Da lod
bispen sin befalning udgaa, at de straxen skulle lade frem komme
til øen en voxzen mand aff huer gaard, aff Nesz oc Suabo oc
naagle aff de andre gield, føre vnge karle komb ocsaa till øen
effter bispens befalning, oc alle hiulpe huer andre at brende
op den slemme orm. Saa hugde oc slæbede oc bar huer som
mest formaatte, oc kaste usigelige veed paa hannem oc brende
hannem op saa meget som de kunde giøre, eller mueligt kunde
verre, oc laa raden aff samme orm i mange aar paa stranden.
Oc der effter komb der nogle tydske mend, som flnge loff at
tage de beste aff hans been, som de kunde bekomme at arbeide
sig til gode, huilcket de finge gott loff till, oc den mindste part
aff hans rygbeen kunde neppelig en før karll bære. Oc bleff
mange hundrede lez veed forødt paa hannem førend den slemme
onde lucht kunde forgaa.»
Den her omhandlede sjøorm var, som berørt, et jertegn, som
viste sig, før den sidste katholske bisp blev fangen.
Om en sjøorm i Mjøsen beretter Johan Ziegler allerede i
1532, og han antages at have faaet oplysning om samme af Olav
Engebretssøn, der var paa reise i Rom i 1523-—24 og vistnok har
betragtet den som et varsel om Kristian II’s fordrivelse. Olaus
Magnus beretter vistnok om den samme sjøorm i 1555 og sætter
den i forbindelse med «prælaternes forfølgelse» (1537), ja
fædrelandets undergang. Prof G. Storm omtaler det i senere tid gj
en-fundne kart fra 1539 af Olaus Magnus, der indeholder en nøiere
afbildning af sjøormen: ligeoverfor Hamars domkirke mellem
klipperne ved sjøen ligger den store orm og vrider sig, idet den
strækker gabet mod kirken.
I 1834 berettede en mand, som roede Fr. Hammerich over
Mjøsen, om denne sjøorm (Brage og Idun, bind II).
Peder CAaussøn siger i Norges beskrivelse, 1613, at i Mjøsen
«siges at vere en Orm, som lader sig see hoes en Øe i samme
Vand, dog iche offtere end Herre-schifftning eller stur Forandring
scheer udj Riggedt, huorfor ieg ingenlunde troer, at det er en
naturlig Orm, uden hand bliffuer offtere seett. Han siges at vere
heden 50 Alne lang, oc er seet iche mange Aar forleden».
Som varsel om Kalmarkrigen er vel betragtet den sjøorm,
som viste sig i Mjøsen 3 gange efter 1610 og hvorom Michael
Andersen Aalborg, sognepræst i Vang 1610—1626, beretter:
«Et Monstrum findes der udi kaldet Søe Ormen har et
hestehovet og er 20 å 30 faune lang. flytter iefnlig af Norden synder
paa betyder synderlig forandring naar dend sees. Saadan en
loed sig engang see ved den fæstning Hammar som laa og
spillede paa een Skiær uden for Bispgaarden. hvor hand med een
piil af en staalbue blev skudt, dog flød een halv vegsøe derfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
