Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti682
HEDEMARKENS AMT.
gangen, forklarer Rygh med henvisning til kong Magnus Erikssons
forordning af 14de august 1328, rettet til «alle mænd i
Østerdalen, Solør og alle Oplandene», om beskyttelse for pilegrimene
til St. Olavs grav i Nidaros, hvoraf blandt andet sees, at der til
disse pilegrimes brug var udlagt særskilte græsgange langs deres
vei, hvor de kunde finde føde for sine ride- og lastdyr. — At
denne afsidesliggende sjø (som fiskevand) skulde have tilhørt et
kloster og være benævnt derefter, er lidet sandsynligt.
Reiserne til Trondhjem omtales af sagnet især paa begge
sider af rigsgrændsen, i Østerdalen, Tryssil, Vermland og
Herjedalen.
Paa veien paa norsk grund var Eidskog kirke en besøgt
station. Her fortalte sagnet, at St. Olav i sin tid havde hvilet,
rimeligvis paa sin flugt fra Norge 1029. Et stort kors var siden
blevet reist her til hans ære, og i 1394 befalede Oslo biskop,
Eystein Aslakssøn, ved sin visitats paa stedet, at korset, der da
syntes at være forsvundet, skulde fornyes og vedligeholdes, samt
at der skulde opføres et bønnehus derved’for pilegrime, og at
dette skulde vedligeholdes af kirken for det offer, der maatte
falde af pilegrimene.
Om St. Anthonsklostret ved Hamar er det ogsaa antaget, at
det tildels har været en pleiestiftelse for syge pilegrime paa reisen
til og fra Nidaros.
Straks nordenfor gaarden Aakre i Ytre Rendalen staar endnu
to stene, hvoraf den ene har et indridset kors paa hver side,
skjønt af forskjellig størrelse, og noget længere imod nord findes
en tredje sten af samme høide, ligeledes forsynet med et raat
indridset kors. Om disse stene fortælles der, at de skal være
anbragte af pilegrimene «for at vise halvveien mellem Nidaros
og Oslo».
Endnu 1812 fortalte rendølerne, at der laa et dokument i
Trondhjems domkirke, som forbød bønderne i Østerdalen at
indhegne de reisende «munkes» hestevolde. I Engdalen skal endnu
et sted bære navnet «Munkebeite». I nærheden er
«Munkebet-sæteren», som sagnet gjør til et gammelt hvilested for disse
«munke». «Engang,» heder det i et nyere skrift, «fandt man
deroppe en hestesko, som holdt en halv alen tversover, og i stille
kvælder er luften fuld af toner, som af mandsstemmer, af
bjældeljom og hestevrinsken, og i morgentaagen rider mænd i mørke
kapper paa svære heste langs aasryggen (Ludvig Eriksen: «Fra
Hjembygden»).
Til nogle navne har man knyttet sagn om kong Sverre.
Han lod, som hans saga fortæller, drage skibe fra Randsfjorden
over land til Mjøsen. Til erindring om denne tildragelse, siges
der, kaldes denne vei endnu den dag i dag Kjølveien. Forkla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
