Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
683
ringen er urigtig. Kjøl, oldnorsk kjølr, er et almindelig navn
paa en fjeldryg som denne mellem Randsfjord og Mjøsen.
Uformodet overraskede Sverre Hedemarkens anseligste bønder,
der var samlede paa gaarden Saastad i et stort gilde, og de
halvfulde bønder gjorde kun liden modstand. Kvinderne, heder det,
flygtede til en i nærheden liggende haug, som endnu bærer navn
af Graatehaugen, fordi de der græd over sine mænd og frænder,
der faldt.
En liden bugt ved Mjøsen tæt ved gaarden kaldes
Gjemme-viken, fordi, heder det, bønderne der havde gjemt de skibe, som
de før havde frataget kong Sverre. Her er det navnene, som
har givet anledning til, at begivenheder er blevne stedfæstet.
Blandt Østerdalens «heroer» nævner sagnet en Gaute Tildran,
en Tørre Aune, en Vindtop Hugaas, en Hestlæg Flottan m. fl. —
vistnok afblegede minder om gamle jutulsagn fra disse trakter.
Den nordiske syvaarsfeide blev i Norge kaldet Svalekrigen,
sagnet siger efter en hører ved Hammer skole ved navn Svale.
Af sine skolegutter, haandværkssvende og andre dannede han en
liden skare, som under hans anførsel flere gange overraskede og
slog de fiendtlige streifepartier. Tilsidst satte han dog livet til
i en træfning.
Efter Rasmus’s beretning, der stemmer overens med sagnet,
skal krigen have faaet navn af en hører paa Hammers skole, der
i spidsen for en del frivillige slog de svenske ved Høysema paa
Eker og ved Sørhol paa Ringerike. Rimeligere er det, at krigen
har faaet sit navn efter høvdingen Mogens Svale paa gaarden
Aaker ved Hamar, medmindre disse to Svaler var en og samme
person. Mogens Svale faldt ikke i et slag, thi han nævnes længe
efter denne krig
Om altertavlen paa Ringsaker gaar eller har gaaet dette sagn:
For mange hundrede aar siden blev prinsessen i Engelland
besat af djævelen, og ikke engang de fornemste og kyndigste
præster kunde drive ham ud. Men en flk dog afpint djævelen
den tilstaaelse, at kun præsten paa Ringsaker, der var vide
bekjendt for sin fromhed og gudsfrygt, kunde drive ham ud.
Præsten paa Ringsaker blev hentet, saa snart de kunde, og var
saa heldig at uddrive djævelen. Prinsessen tilbød ham, hvad han
vilde ønske sig. Men den fromme svarede, at for sig selv havde
han intet at ønske, men for sin menighed vilde han udbede sig
en altertavle. «Aa,» sagde fanden, der havde skjult sig i en
krog, til prinsessen, «det var godt for dig, at han ikke ønskede
noget for sig selv: da havde jeg igjen faaet magt over dig.»
Derpaa för han bort. Altertavlen blev bestilt i Holland, og er
den dag idag den vakreste prydelse for Ringsaker kirke.
Engang da svenskerne herjede i landet, kom de ogsaa til Rings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
