Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
ligere egne. Der var imidlertid meget i veien her ogsaa, men
dette var ikke storkakseriets og kortspillets skinkultur og hulhed.
Det er haugianisme og hovedhængeri eller, som de selv siger,
forsagelse af denne verdens forfængelighed.
Sagnene og eventyrene trivedes dog bedre her og forefandtes
i temmelig mængde.
Det bekjendte eventyr «Den syvende far i huset» er herfra.
Kviknes bebyggelse.
Før nogen af dalene nordenfor Atnedalen var beboet, hændte
det, at en gammel mand derfra, som hed Bersvend, gik oppe i
i fjeldet, der dengang var langt mere overgroet med skog end
nu til dags, paa «hesteleiting», for hesten hans var kommen bort,
og han skulde have den igjen til at høstpløie med. Han gik
baade vidt og bredt, og tilsidst begyndte han at vingle og kom
paa vildstraa. En kveld fik han se et lys, og det undredes han
over; thi hvor galt han havde gaaet, saa vidste han dog, at der
ikke boede folk saaledes til. Han gik frem til huset og saa, at
der brændte ild paa gruen; døren stod aaben, og Bersvend gik ind.
Paa gulvet gik der en lang kjærring og vimsede. «Kom og sæt
dig i høisædet, far! Hvorfor kommer du saa sent? Vi har
ventet længe paa dig,» sagde hun. Bersvend syntes dette var
et underligt snak, for ikke var han kjendt der, og ikke vidste
han, at han havde seet kjærringen før heller, og endda
underligere syntes han det var, at de kjendte ham; men han
skammede sig for at sige det, fordi hun kjendte ham saa vel, og saa
skyldte han paa hesten og sagde, at den havde narret ham saa
langt, at han vist var gaaet feil. «Bryd dig aldrig om hesten,»
sagde kjærringen, «i dag er den min, i morgen din. Vi behøver
den til i morgen, da skal du faa den igjen.» — Dette var endda
rarere, syntes Bersvend. «Datter mi, datter mi! kom med
melke-skaalen, far din kan være tørst!» skreg hun ud gjennem døren.
Desmere undrede Bersvend sig. Der kom en høi, vakker jente,
men lidt laaghalt var hun, og bød ham drikke. Han drak sig
utørst, saa fik han bedre for at snakke, og spurgte, hvad det var
for en jente. «Det er datter di, Bersvend,» sagde kjærringen.
’<Du blev far til hende paa brudenatten din: Du var drukken,
og du vidste ikke andet, end at du laa hos konen din; men hun
var kun din anden kone den nat, for jeg havde skabt mig om i
hendes lignelse. Havde du vidst, at det var din datter, som
dansede i hvirvelvinden, saa havde du vel ikke gjort, som I
pleier, og kastet øksen i løvhvirvelen; nu er hun halt, fordi far
hendes kastede øksen i laaret paa hende. Men nu er det bedst,
at du roer dig. >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
